Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Forstands Grundsætninger og paalægger den at tro, hvad der
strider mod Hævd og Erfaring": „Et Menneske, der lever i
Gud, forholder sig derfor til det naturlige Menneske, som en
vaagen til en der snorksover og drømmer. I Drømme kan man
have mere levende Forestillinger, se mere, høre mere, tænke
mere end i vaagen Tilstand, ja man kan i Drømme være sig alt
det, man der opfatter, tydeligere bevidst, ordne det klarere, end
man som vaagen tænker. I Drømme formaaer man at skabe nye
Genstande, store Begivenheder. Alt dette er sandt for den
Drømmende, men er dog Bedrag. Kan en vaagen overbevise
en sovende — vel at mærke, saalænge denne fremdeles
vedbliver at sove — om at han sover? Nej, om saa Gud selv talte til
ham, maa han begynde med et Magtsprog til ham og lade det
opfyldes: Vaagn op, du der sover!"
At det just var disse Ord, der havde gjort Indtryk paa Søren
Kierkegaard, er vi ved hans egne Optegnelser i Stand til at
kon-trolere. Og dette aabner et Indblik i hans Fremgangsmaade
under hans daværende Prøven og Afvejen af Livssyn og
Livsværdier. Som Undersøger og Forhørsdommer ordnede han
ikke sine Indtryk efter Modtagelsestid, men efter sagligt
Indhold. Han tog Sagens Aktstykker frem og optegnede
Henvisning til dette nye Indlæg bag paa sit eget den 19. Oktober 1835
nedskrevne skarpe Angreb paa Kristendommen, i hvilket han
blandt andet havde betegnet „de Kristnes Tale om Djævelen som
en stor kristelig Udflugt" og deres hele Livssyn som „en
lykkelig Galskab". Som retfærdig Dommer i Sagen finder han det
rigtigt nu (under Dato 10. Septbr. 1836) at vedføje en
Henvisning til dette Svar af Hamann: „Ja vi ere gale, men ifølge
et Magtsprog af Gud."
Fældede Søren Kierkegaard derefter straks Dom i Sagen?
Ingenlunde, dertil var han meget for redelig og forsigtig en
Dommer. Efter hans eget Krav til sig selv skulde jo begge
Livsværdier først prøves, gennemleves, og deres Lødighed
undersøges ved Sammenligning med andres. Det gjaldt først og
fremmest under alt dette ikke at „komme for nær ved Lyset", men
bevare sin Uafhængighed, sin egen og Skudens Ligevægt. Sine
tre Aar ud vedblev han da ogsaa at flyde paa sine givne
Forudsætninger, Gilleleje-Indtrykket, det moderlige Lyssyns egen
kække Selvstændighedsdrift, den indre Guddom, alt i mild
Harmoni med den store Guds Vilje.
Vi har en Højde- og Breddemaaling aflæst ombord den 11.
September 1836, Dagen efter de to Dages modtagne stærke
Indtryk af Hamann. Vi har allerede ovenfor omtalt den og
tydet dens Hovedindhold som Udtryk for Vemod og Nedslagen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
