Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
jeg Eder, at Salomo i al sin Pragt var ikke klædt som en af
dem; Du har aabenbaret det for de Blinde, de Fattige i
Aanden; Martha, Martha. Disse ere alle Ytringer, som med
Tilsætning af en polemisk Farve alle vilde have været
humoristiske, men i Kristi Mund ere forsonende. Ogsaa den Ytring:
Der er større Glæde i Himlen over een Synder, der omvender
sig end over 100, der ikke have Omvendelse behov, (hvor
tillige det Ironiske træder frem, da Meningen jo aldrig kan
være, at der gaves en eneste Retfærdig, som ej havde
Omvendelse behov; den samme Mening er alvorlig udtrykt i de
Ord: Den, som er uden Brøde, kaste den første Sten)."
„Ironiens Standpunkt som saadan er (Nil admirari [intet at
beundre]; men Ironien, naar den dræber sig selv, har ved
Humoren foragtet alt, sig selv med iberegnet." — „Humoristen
udvikler Guds-Siden." — „Nu indseer jeg, hvorfor den
egentlige Humor ikke som Ironi kan opfattes i en Roman og derved
ophøre at være et Livsbegreb, netop fordi det hører med til
Begrebet ikke at skrive — ligesom Sokrates ikke efterlod sig
Skrifter." ... — „Kristus gav sig ikke af med at skrive —
han skrev kun i Sandet" (2. Oktbr. 1837). — „Humoristen
gaar ligesom Rovdyret altid alene" (13. Januar 1838). —
„Hvorvidt kan der ligge noget humoristisk i Bønnen, i den
deri indeholdte Tilsidesættelse af al verdslig Relativitet, det at
være Dus med Gud." — „Humoren er den Glæde, der har
sejret over Verden." —
Som det vil forstaas af disse spredte Optegnelser, var
altsaa det øverste Glas i Kikkerten, som Søren Kierkegaard
anvendte til Iagttagelsen af Faust, forskelligt fra det, som
Hamanns Kristendomsopfattelse indeholdt. Det var mere
forstørrende og videre omfattende end Hamanns. Det var et
Gudsbegreb, der fik alt med ligefra Faust og de evigt fordømte til
baade de selvretfærdige og de Syndere, der vække Glæde
ved virkelig at omvende sig. Humoren i det Menneske, der
forstod dette, havde sejret over Verden, delte Glæden med
Gud, der ikke glemmer Verden, men med et Smil forstaar
dens Mangler og Vejen, ad hvilken de menneskelige
Kniplinger skal komme til at svare til de guddommelige.
Søren Kierkegaard var her naaet til Omridset af et
Livssyn, der i høj Grad vakte hans Interesse og syntes at have
mange Betingelser for at kunne blive hans eget. Det var en
videre Udvikling og Uddybning af hans Gilleleje Opfattelse.
Den Forbindelse mellem Guddommen i hans eget Indre og den
store altstyrende Gud, som han tidligere havde søgt at
forestille sig som Forholdet mellem Kompasnaalen og Polen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
