Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
hans eget Væsen og Forhold, der gjorde ham det vanskeligt
at frigøre sig for dennes kaade og ufrugtbare Vrængbilled, den
blot tomme Ironi. Han trængte til at finde Forbindelsen
mellem Humorens Vidsyn og Kristendommens Indevarme. Saa
vidt man kan forstaa et Par iøvrigt meget uklare Optegnelser,
der sigter til Besøget hos Rørdams, var han gaaet derud i
slige Tanker. „Ogsaa idag (8. Maj) har jeg forsøgt at ville
glemme mig selv .... ved at gaa ud til Rørdam og tale med
Bolette [den 24aarige Frøken Rørdam] og ved (om muligen)
at faa Vittigheds-Djævelen til at blive hjemme, den Engel der
med det luende Glavind, som jeg har fortjent det, stiller sig
mellem mig og ethvert uskyldigt Pigehjerte — da Du
indhentede mig, o Gud! hav Tak, at du ikke lod mig straks blive
afsindig — jeg har aldrig været saa angst derfor, hav Tak, at
Du endnu engang bøjede Dit Øre til mig".....„Milde Gud,
hvorfor skulde den Tilbøjelighed netop nu vaagne — og hvor
jeg føler, at jeg er ene — O Forbandelse over hin hovmodige
Tilfredshed ved at staa alene." ...
Hvis det var Striden mellem den ensomme Iagttager,
Humoristen og den Kristne, enten blot efter Hamann som det
Ondes Fejeskarn, eller efter Kirken som en af dens Brødre i
Kristus — hvis det var disse Spørgsmaals vanskeligt
forenelige Tanker, der bevægede ham, saa forstaar man, hvorfor
han under Samtalen med Poul Møller den 30. Juni 1837
særlig blev slaaet af dennes Ord: „Gjorde Kristus dog ikke
Forskel, elskede han ikke Johannes mere end de andre?"
Ordene dannede i Virkeligheden Slutstenen i en Tankerække,
der kunde tage sig saaledes ud: Den ensomme Iagttager, der
er naaet til at se som Humorist paa Livet, ikke trods men
netop i Forstaaelse med Kristendommens Grundtanke,
behøver ikke derfor at opgive sit Særpræg, dette kan bevares og
være Gud kært. Thi det at være Kristen er andet og mere
end blot at være det Ondes Fejeskarn eller ensartede
Skillings-blade, udgaaede af Naadens Trykkeri.
Man forstaar den Jubel, der ligger bag Ordene, hvori han
samler sit Resultat af Samtalen med Poul Møller: „Den kristne
Humorist er som en Plante, hvis Rod kun er synlig, hvis
Blomst udfolder sig for en højere Sol." (d. 6. Juli 1837).
Han var lykkelig naaet til Klarhed over Livsværdierne. Nu
gjaldt det om selv at svare til den Livsværdi, han ansaa for
den højeste. Dertil krævedes der uden Tvivl Selvtugt. Men
den var han rede og villig til at yde. Thi ogsaa hans Hjerte
lignede nu „en Plante, hvis Rod kun er synlig, men hvis
Blomst udfolder sig for en højere Sol". Efter Mødet hos Rør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
