Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
hver af de to søgende havde sine Mangler. Gærne valgte han
sin Broder og glædede derved den Gamle. Hvor vilde det
ikke ogsaa have glædet Moder, om hun kunde have set Peter
som Lektor i Teologi. Men Martensen havde ogsaa en Moder,
den elskelige gamle Kvinde, der saa kærligt havde talt med
Søren Kierkegaard, da han havde mistet sin. Var det ikke
naturligt, at hun bad inderligt til Vorherre om at skænke
hendes Søn Stillingen? Trofast havde hun som Enke kæmpet for
sit Barn, nægtet sig alt for at skabe hans Lykke. Hun havde
erstattet hans Fader, som de begge havde mistet, da Sønnen
endnu kun var fjorten Aar. En Hædersmand, den djærve
flinke Skipper, oprindelig Bondedreng fra Branderup i
Nordslesvig, der under Krigen i mange Aar havde trodset
Vinterstorme og Farer for at bringe Korn til Norge, indtil han
endelig blev opbragt af Englænderne og holdt i haardt Fængsel.
Legemlig nedbrudt var han vendt tilbage, men havde haft
Kraft til endnu en halv Snes Aar at kæmpe for at skaffe Brød
til sig og sine ved at skrive gode Smaaskrifter om Søfart og
Handel. En Helt til Vands og til Lands til det sidste. Jo vist
burde Gud og Kongen tage Hensyn ogsaa til alt sligt ved
Besættelsen af Embedet. Selv Søren Kierkegaard blev blød om
Hjertet ved at tænke herpaa. Godt, at han dog ikke virkelig
var Forsyn, Konge eller den højeste Dommer der skulde
afgøre Sagerne. Thi selv om man ejer nok saa megen kristelig
Humor, falder slig Afgørelse svær. Langt nemmere at sidde
i Ro i Løvstræde.
Og hvor man kunde sove der! „16. Decbr. 1837. Undertiden
hænder det mig, at ligesom jeg er gaaet i Seng og ifærd med
at falde i Søvn, at der galer en Hane ved Midnat; det er
utroligt, hvor meget det kan beskæftige Fantasien. Jeg erindrer
netop igaar Aftes, hvor levende mine Barndoms-Erindringer
traadte frem for mig fra Frederiksborg, hvor Hanens Galen
forkyndte en ny Glædesdag, hvorledes jeg havde Alt igen:
Den lidt kolde Morgenluft, det duggede Græs, som forhindrede
i ganske at tumle sig, som man vilde."
Fire Maaneder efter er hertil føjet den triste Tilskrift: „Og
jeg tog fejl; thi det var ikke Morgengal; men Midnats gal.
Den 4. April 1838."
Saa længe varede altsaa kun Freden. Freden er iøvrigt næppe
det fuldt betegnende Udtryk for hans Tilstand i denne Tid.
Den var en underlig Blanding af Velvære ved de nye Forhold,
parret med en overvældende Fornemmelse af alt det Nye,
baade Indtryk og Krav, der strømmede ind paa ham,
splittede og spredte hans Tanker, delte ham i flere Personer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
