Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
hindrede ham i at samle sig. Rent udvortes lader dette sig
tilsyne i, at han end ikke fik Tid til at tale i Ro med sig selv,
i sin „Journal." Denne er stærkt hullet, allerede fra 16.
Decbr. 1837, da han nedskrev sit ovenanførte Velværeudbrud
om Søvn og Hanegal, der vakte ham til ny Glædesdag hver
Morgen som Barn i Hillerød. Efter denne Optegnelse findes
kun en eneste og af omtrent tilsvarende Indhold, en Lovtale
over Eventyr. Den er nedskreven 31. Decbr. 1837 og
begynder saaledes: „Hvorfor udhviler Sjælen sig saa styrkende ved
at læse Eventyr? Naar jeg er træt af Alt og „mæt af Dage",
er Eventyr altid det Fornyelsens Bad, der viser sig saa
velgørende for mig" o. s. v., o. s. v. Men iøvrigt er Journalen tom,
altsaa slet ikke ført, lige indtil 1. April 1838. I Mangel af denne
har han nøjedes med at give sine Indtryk Luft paa løse spredte
Blade, hvis Indhold ogsaa viser, hvor spredt hans eget Sind
har været.
Og ganske naturligt. Thi det var i Forhold til hans vante
Ro et Utal af stærke Indtryk, ydre og indre, der nu stormede
ind paa ham: Først at bo alene, selv sørge for sit Pengevæsen,
Ordningen af sit Hus og sin Dag, passe sine Latintimer i
Borgerdydskolen, men iøvrigt færdes blandt fremmede langt mere
end tilforn. Hertil kom hans selvstændigt tilegnede Livssyn,
det kristelig-humoristiske, der endnu ikke var helt færdigt,
men trængte til Eftersyn paa mangt et Punkt. Hans lønlige
Tanker, hans Drøm om „Regina", der snart stemte til
Vemod, snart til Begejstring, snart til Selvtugt, men i hvert Fald
aabnede ham Indblik i en ny Form for Verden, der hverken
var ren Erkendelse, Følelse eller Vilje, men en
Eventyrblanding af dem alle, og dog fuldt saa sand og rig som det, der
ellers kaldtes Virkelighed. Og hans Skoleundervisning gjorde
paa sin Vis noget lignende. Den gav ham Indblik i Barnets
Tankegang, erindrede ham om hans egen Barndom, et helt
nyt og højst interessant Omraade.
Og alle disse nye Verdener stillede hver især sit nye Krav
til ham, vidt forskellige indbyrdes: Blive Kristen og intet
andet; blive hvad han hidtil havde foresat sig: Uafhængig
Livs-forsker; blive Ægtemand og Embedsmand, Professor i
Filosofi f. Eks., eller blive Digter, der tolkede og tydede alt det
her sete, i forskellige Bøger, uafhængige af hinanden, splittede
i Indhold og Emne, som hans løse Optegnelser nu. Hvad var
han overhovedet selv? En eller flere? Klog eller gal?
Man faar et levende Indtryk af dette Virvar ved at opfange
nogle af hans løse Optegnelser omkring Aarsskiftet. Var det
Uroen før den sejrrige Beslutning og Udførelse? EUer var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
