- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
200

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

Svulmen — og derpaa ledsager det med et Foredrag over det
Humoristiske" (6. Januar 1838).

„Naar der undertiden er en saadan Allarm i mit Hoved, at
det er, som om Kraniet blev løftet op, og da er det ligesom, naar
Nisserne hæve et Bjerg lidt op og nu holde Bal og Lystighed
der inde" (den 9. Febr. 1838). I Marginen: „Gud forbyde
det."

Han var tydeligt nok bragt ud af Ligevægt ved de
forholdsvis mange nye Indtryk, der havde afløst hans tidligere
ensformige stille Forhold. Han savnede noget, der kunde bringe
hans altfor modtagelige Sind til at samle sig om noget Bestemt.
Enten ydre Ro til selv at begynde eller et endnu stærkere ydre
Stød, der tvang ham i Bevægelse.

9.

Han fik et saadant ydre Stød gennem en Begivenhed, der
gjorde overordentlig Indtryk paa ham. Den 13. Marts 1838
døde Poul Møller. Dette Dødsfald kom for saa vidt ikke
uventet, som han havde været svag i nogen Tid, og enkelte
Kyndige kendte Sygdommens Aarsag og Fare: En Forhærdelse og
Udvidelse af Leveren. Men det forekommer altid uventet,
naar en Mand i sin kraftigste Alder — kun 44 Aar gammel
— fuld af Arbejdslyst, nye Planer og først ret ved at udfolde
sig, hvorom netop hans sidste Aar gav saa rige Løfter, med
eet kaldes bort.

Søren Kierkegaard var, som vi tidligere har set — just i
det sidste Aar kommen til at staa ham nær. Og efter hans
ejendommelige Natur bragte selve Dødsfaldet, hvorved
Forholdet omsattes i Erindring, dem hinanden endnu langt
nærmere. Poul Møller blev ham nu et vemodigt kært Minde, der
altid kom, naar han kaldte, vekslede Tanker med ham,
voksede i Værd og blev ham en anden „Hamann", men rigere
end denne, et personligt kendt, selvoplevet Forbillede.

Meget bidrog hertil. Først og fremmest deres mange
Lighedspunkter’i Anlæg, Sindelag og Tankesæt. Begge var de
saa hjemmegroede, ens i Kærlighed til Land og Folk,
Naturglæde, Rejselyst, Trang til Latter, Redelighed og
Tankeklarhed, Ødselhed med Evner, Tid og Tanker. Trods al
indbyrdes Ulighed forresten var de af samme Race, Poul Møller
blot den spinkle, iltre Søren Kierkegaards større, firskaarne,
solbrændte, godlidende Broder.

Men hertil kom endnu et Forhold,"der især, efter at Døden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free