- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
199

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199

han selv overhovedet vilde eller duede til. Det var kun en
kort Stund, at han, Nytaarsaften 1837, fandt Hvile og Fred
i den smukke Sammenligning, at Menneskelivet ligner den
mylrende urolige Sum af Handlinger i de mange Vers i
Middelalderens Viser, medens Forsynets Styrelse svarer til
disses stadigt tilbagevendende Omkvæd, der — ofte i
tilsyneladende Strid med det enkeltes Indhold — roligt og overlegent
samler og leder det heles Gang og Udfald.

Dagen forud nedskrev han: „Jeg sad forleden i en underlig,
i mig selv indsunket (som en gammel Ruin maa være tilmode),
og dermed mig selv og mit Jeg tabende Stemning, i en
panteistisk Opløsthed og læste en gammel Folkevise ... hvor der
siges om en Pige, at hun ventede sin Elskede en
Lørdagaften, men han kom ikke; — og hun gik i Seng „og græd
saa bitterlig", hun stod op igen „og græd saa bitterlig".
Pludselig udvidedes Scenen for mig — jeg saae den jydske
Hede med sin ubeskrivelige Ensomhed og sin enlige Lærke

— og nu stod den ene Generation op for mig efter den
anden, og dens Piger sang alle for mig og græd saa
bitterlig og sank i deres Grave igen, og jeg græd selv med." (30.
Decbr. 37).

Et Par Dage efter var det Skoledrengene, der var paa Spil.
„Jeg vilde skrive en Novelle med Mottoer af mig selv. Motto:
Fantasi for et Posthorn. En Mand, der skriver sit Levned,
hvis Barndom slet ikke har gjort Indtryk paa ham, og han
seer deri igennem en borneret Forstandighed blot det
Latterlige — indtil han ved at blive Lærer for Børn nu opdager
Barndommens Betydning og reproducerer sin egen. Til Motto
vil jeg vælge de Ord i Don Juan: „Dog de visne snarlig hen".
En hel Erindring af hans Barndomsliv skal træde op for ham
gennem den Sang: „Mit fulde Glas og Sangens raske Toner."
Det er mærkeligt, at den Livsanskuelse heri er udtalt (og det
er det, at den indeholder en Livsanskuelse, der gør den
interessant), bragte Folk til at nyde Vin etc. med Maade i Vennelag

— Frygten for den kristelige Tvang bragte dem til at forfalde
(det sidste er langt hyppigere i vor Tid) .... Bogen skulde
udgives med tilfældige Omkvæd af en gal Mand." (2. Januar
1838).

„Hvor besynderligt, den ene Dag gaar jeg paa Kothurnen,
den anden — paa Støvlerne." — „Fantasi: en gal
Skolemester med et Fastelavnsris i Haanden, som han paastaar er
Arons Præstestav, der bærer modne Mandler." —

„En Mand, der lader sig levende flaa for at vise, hvorledes
det humoristiske Smil frembringes ved en bestemt Muskels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free