Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
„Den evige Jøde behøver ej at sætte i Enkekassen. —
Hvormeget skulde den evige Jøde sætte i Enkekassen, naar han er
1800 Aar ældre end sin Kone?" — Eller: „Ahasverus har
ogsaa idelig Problemer for sit Liv, men de ere smaa, som at faa
syet en Knap i sine Bukser, slappe sit Knæspænde, faa en
ny Pibespids; lutter smaa idylliske Glæder, som han har
tilfælles med den rolige Landmand i en lykkelig Ståt."
Og dog var der blandt hans Betragtninger nogle, der var
skarpe og ætsende som Søren Kierkegaards, men ud fra et
andet Synspunkt. „Eders dumme Præster troe, at der er en
absolut Forskel mellem Godt og Ondt, men de lægger ikke
Mærke til, at jeg just staar paa Nulpunktet af Livets Termometer".
— „I troe, at ethvert filosofisk System, der fremtræder, er
nyt; men jeg har i flere Kredse oplevet, at Filosofien har
gennemløbet sine naturlige Stadier, og hørt de samme Kævlerier
om de samme Knuder. For mig er det hele kun en Cyklus
af Stykker i en Lirendrejerkasse." Ja, der kunde være en dyb
sædelig Alvor i dem, der nærmede sig Søren Kierkegaards
Uhygge: „I en Flok af lystige Ungersvende spillede jeg først
en godmodig gammel Fyr, der var ung med de Unge; men
da jeg nu saa Stemningen gennemløbe alle Gradationer fra
den fidéle Tone til den selvbehagelige Oprigtighed og de
kærlige Omfavnelser indtil Disharmoni — da fortrak mit Ansigt
sig til et Udtryk af uendelig Lede til den hele Tilværelse, og
jeg udraabte med et usigeligt Minespil: „Bæh"! Alle tabte
Glassene, og der blev stille som i en Grav. Det var et
Medusahoved, jeg viste dem."
Der kan næppe være nogen Tvivl om, at disse forskellige
Udtalelser er kommet til Orde imellem dem og har udøvet
deres Virkning paa Søren Kierkegaard. Hans „kristelige
Humor" indøvedes herved i en mere virkelighedstro
Dybdemaa-ling end før. Tidligere var for ham og Hamann Farvandet
omkring Kristendommen uendelig dybt, Fortvivlelsens
bundløse Dyb. Her lærte han, at selv om man skal være varlig
med Brugen af Udtryk som „bundløs", og „uendelig", saa kan
man dog ikke heller vade trygt over alt. Der gives i ethvert
Livssyn uhyggelige dybe Pletter under Overfladen, som ingen
Tydning lodder, og hvor det Sorte dernede — hvad enten
det nu er lutter Dybde eller Tangvækst eller mørk Stengrund
— gør Menneskesindet ræd.
Virkede saaledes Omgangen med Poul Møller stærkt
befrugtende paa Søren Kierkegaard, ikke alene ad Erkendelsens
Vej, men tillige og især gennem Indtrykket af hans
Personlighed og Eksempel, saa kom hertil endnu en forstærkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
