Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Som Vidne om, hvad der havde fyldt ham, kun forstaaeligt
for ham selv, satte han følgende utilgængelige og for andre
ganske vildledende Overskrift over Optegnelsen: „Sympati er
min Lidenskab". Det er en Poul Møller-Hieroglyf, der
gemmer sig i Mindet om den inderlige Kærlighed, der havde
knyttet de to sammen, og den dertil svarende milde Opfattelse af
Kristendom, hvori de var mødtes, saa vidt forskellig fra den,
der nu tvang den sidstlevende af dem i en Kamp, der
forekom selv ham næsten for svar.
Kunde Poul Møllers Afskedshilsen endnu 16 Aar efter
fremkalde et saadant Udbrud og Stemnings-Tilbagefald, er det
umuligt andet, end at den, da den første Gang bragtes Søren
Kierkegaard, maatte give sig Udtryk. Han kæmpede tappert imod
og søgte at hylle sig i Tavshed, for fuldt at indoptage og ensom
gennemleve det foregaaede kun med sig selv. Men ung og
uhærdet, som han endnu var, formaaede han dengang ikke
at holde Stand i mere end 16 Dage, saa maatte han ty til sin
Fortrolige, „Journalen", for at hviske den blot et Par Ord i
Øret. Atter her kan vi ligesom ved Optegnelsen fra 1854 gaa
bag ved det Nedskrevne og forstaa, hvorfor det blev til. Her
var jo foregaaet saa meget, som han maatte ønske at fæstne
for sig. Ikke Hovedbegivenheden, den holdt sig nok af sig
selv i Erindringen uden at optegnes. Men alle dens Følger og
Bivirkninger, som nu trængte paa og krævede at holdes Rede
paa og bringes i Orden. Først maatte der jo tillige gives en
Slags Forklaring paa, hvorfor han nu efter tre Maaneders
Tavshed atter begyndte at skrive i Journalen.
Han begyndte Søndagen den 1. April 1838 med følgende
Oplysning om de tre Maaneders Tomhed. „April. En saa lang
Periode er atter hengaaet, i hvilken jeg ikke har kunnet samle
mig til det Mindste. — Jeg vil nu se at tage lidt Tilløb igen."
Dette var en kort og nøgtern Forklaring, tilstrækkelig for ham
selv. Men hvorfor skrev han saa, i en særskilt Linie
nedenunder, endnu disse Ord, der ved at anføres saaledes kom med
en egen højtidelig Vægt.
„Poul Møller er død". Var det en Undskyldning for den tre
Maaneders Tavshed? Han var først og fremmest ærlig mod
sig selv og vidste bedre end mangen anden, at Poul Møller
ikke var død førend i den sidste af de tre Maaneder. Var
det da Sorgens tunge Udtryk, der selv tvang sig paa, dumpe
som Jordklumpens Fald paa den sænkede Kiste? Næppe. Sø- *
ren Kierkegaard var behersket i sin Sorg. Han kendte sin
tabte Vens lyse Syn paa den Forandring, der var sket,
forstod og delte Vennens morgenmilde Blik paa Kristendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
