Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Pigen fra hendes Ven, men strække sig helt over til den jydske
tungsindige Hede og Slægt efter Slægt bringe Sorg? Han var
ikke i Stand til at gætte det.
Hvad der foregik Lørdagen den 5. Maj 1838, da
Fødselsdagsbarnet indfandt sig i det gamle Hjem og lykønskedes af
Faderen, lader sig ikke med fuld Sikkerhed afgøre.
Optegnelserne herom i Søren Kierkegaards Journal og løse Papirer
er den bedste Kilde, men disse er som sædvanligt med Flid
holdt uklare for at vildlede uvedkommende, der ikke som han
selv besad Erindringens Hovednøgle. For kun at nævne eet
Punkt: Den vigtigste Meddelelse er først atten Aar senere
betroet til Papiret. Enhver Fremstilling af, hvad der foregik den
Dag, er da nødvendigvis kun bygget paa en Gisning. Den
sandsynligste er denne:
Faderen havde vel i sin Regnskabsbog ladet Sønnen den 14.
Januar 1838 kvittere for Modtagelsen af 20 Rdlr. som sidste
Rest af hans nu helt afbetalte Gæld paa 1262 Rdlr. 2 Mark.
Men med denne Kvittering var deres Mellemværende kun i
ringe Grad afgjort. Selv om man vilde opfatte dette, med samt
de lovede 500 Rdlr. aarlig, som en frivillig Udbetaling af
Sønnens Mødrenearv, saa stod dog Spørgsmaalet om
Fædrenearven tilbage. — Hvorledes? Sønnen vilde da vel ikke
forlange ogsaa denne udbetalt, mens Faderen endnu levede?
— Paa ingen Maade. Men Faderen kunde ønske en Ordning,
saaledes som Skik var hos besiddende i Landbefolkningen,
hvorved Sønnen vedkendte sig Arv og Gæld, selv overtog
Styret, medens Faderen gik, som man kaldte det, „paa Aftægt".
Punktlig og klar i Forretningssager, som Faderen var, synes
han at have valgt Sønnens 25 Aars Fødselsdag til
Foretagelsen af Opgøret. Dette drejede sig selvfølgelig ikke om blot
Pengesager. Hvad Faderen ejede af Formue i denne Forstand,
agtede han fremdeles selv at bestyre og beholde. Men det
drejede sig om den langt vigtigere Formue af sjælelige,
aandelige Værdier. Med disses Tilstand burde Sønnen nu som
myndig nødvendigvis gøres bekendt og selv tage Stilling dertil. Og
dette saa meget mere, som det med Hensyn til disse
Værdisager var mere end tvivlsomt, hvorvidt en Arving, selv om han
ønskede det, virkelig var i Stand til at fragaa Arv og Gæld.
Med velberaad Hu havde da Faderen valgt netop denne Dag,
hvor Sønnen blev myndig, til at gøre sit Bo op for ham,
meddele ham alle de Oplysninger, hvorpaa han nu havde Krav, og
hvortil han nu selv maatte besidde Kraft til at tage Stilling.
Faderens Meddelelse er gengivet af Sønnen i to Optegnelser
med atten Aars Mellemrum. Den seneste af disse, den vigtigste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
