- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
223

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

der indeholder Forklaringen paa den første, forekommer i
Dagbogen af 1846 og lyder saaledes: „Det forfærdelige med
den Mand, der engang som lille Dreng, da han gik og vogtede
Faar paa den jydske Hede, led meget ondt, sultede og var
forkommen, paa en Høj stod op og forbandede Gud — og den
Mand var ikke istand til at glemme det, da han var 82 Aar
gammel."

Den første af Optegnelserne, der er nedskreven paa en løs
Seddel, der henviser til en anden af samme Slags, oven over
hvilken staar: „25 Aar gammel", lyder saaledes:

„Da var det, at den store Jordrystelse indtraf, den frygtelige
Omvæltning, der pludselig paanødte mig en ny ufejlbarlig
For-tolkningslov af samtlige Fænomener. Da anede jeg, at min
Faders høje Alder ikke var en guddommelig Velsignelse, men
snarere en Forbandelse; at vor Familjes udmærkede
Aands-Evner kun var til for gensidig at oprive hinanden; da følte jeg
Dødens Stilhed tiltage om mig, naar jeg i min Fader saae en
Ulykkelig, der skulde overleve os alle, et Gravkors paa alle
sine egne Forhaabningers Grav. En Skyld maatte hvile paa
hele Familjen, en Guds Straf maatte være over den; den skulde
forsvinde, udstryges af Guds vældige Haand, udslettes som
et mislykket Forsøg; og kun stundum fandt jeg lidt Lise i den
Tanke, at min Fader havde faaet den tunge Pligt at skulle ved
Religionens Trøst berolige os, berette os alle, saa at dog en
bedre Verden skulde staa aaben for os, om vi end tabte Alt
i denne, om end den Straf skulde ramme os, som Jøderne altid
ønskede over deres Fjender: at vort Minde skulde aldeles være
udslettet, at man skulde ikke finde os."

Som det vil ses gengiver denne Optegnelse det Indtryk, som
Faderens Meddelelse har gjort paa Sønnen. Men alt taler for,
at Optegnelsen først er nedskreven nogen Tid efter
Begivenheden og ikke gengiver det fulde Indtryk. Han har haft Tid til
at tilsløre, tage Forbehold og sikre sig mod fremmed Indblik i
det foregaaede. Her siges jo egentlig kun —■ hvad han længst
havde anet — at Faderen følte sig nedtrykt som en Ahasverus,
der skulde overleve sine Omgivelser. Men Sagens Kærnepunkt
anføres ikke: Faderens Forbandelse af Gud og den derved
be-gaaede Dødssynd, Synden mod den hellige Aand, der ikke
kunde tilgives. Dette fortones og skjules i de ubestemte
Udtryk, der lyder som blot Gisninger: „En Skyld maatte hvile
paa hele Familjen, en Guds Straf maatte være over den." Ja,
Faderen omtales saa lidt som den evigt fordømte, at det
tværtimod er Sønnen en Lise at tænke, at Faderen har faaet den
Pligt „at skulle ved Religionens Trøst berolige os". Det hele kun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free