Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
volden og harmfuld true ad den overmægtige Fjende, men
varsom og kyndig bringer den haardt saarede i Læ bag
Grøftesidens svage Dække og her midt i Tungsindets klamme Taage
og mellem bestandigt pløjende Kugler fordriste sig til det
„absurde" : At skabe et flygtigt Fristed, ja her at tænde Hjemmets
Lue, fremelske Mildhed, Trøst, Lægedom, Fred. — Alt i
tilsyneladende Strid med Guds tordnende Vrede.
Sørens Kierkegaards Moder havde i det smaa, og dengang de
var smaa, været en Mester i denne Kunst. Men dengang var
Faren kun Børnesygdomme og Faderens Buldren mod
Børnenes Forkælelse. Havnen var naaet, naar den lille overlodes
til at maatte være alene hos hende og hendes Pleje. Et Tilfælde
som dette vilde langt have oversteget hendes Kræfter. Og selv
Søren Kierkegaard vilde trods al hendes Eksempel og den fuldt
udbetalte Mødrenearv maaske næppe have magtet Opgaven,
hvis ikke han just i Øjeblikket havde været særligt udrustet
dertil. Omgangen med Poul Møller og hans eget nys naaede
Standpunkt „den kristelige Humor" havde udstyret ham med
en rummelig Kristendoms Opfattelse med vidtløftige udenoms
Rum til Henstilling af gamle kirkelige Læresætninger, der ikke
mere brugtes. Og hvad Poul Møllers Varmsind og
Virkelighedssans maaske endnu havde bevaret af Ruhed og Vranghed, det
glattedes ud, blev mildt, blødt og blankt ved Smil af et Par
Pige-øjne, Fremtids Udsigt til et Samliv, hvor alt var lykkelig
Harmoni.
Tilsammen gav alt dette Søren Kierkegaard just i Øjeblikket
det bløde Sind, de bløde Hænder og det Haandelag, som
Tilfældet krævede. Han var Opgaven voksen. Og just derfor syner
blandt de utallige Træk af Medfølelse og inderlig, men skjult
rakt Haand og Hjælp, som hans Liv omfatter, just dette
Tilfælde ved sin Tydelighed og Storhed saa stærkt. Det er ham
selv, hans bedste Jeg fortalt i en jævn simpel Lignelse, der er
let fattelig for enhver, hvem det samme meddelt selv i mange,
klare, skarpe Ord vilde gaa over Hovedet. Hvad Faderen
meddelte Sønnen i Maj 1838, satte vel Mærker paa Sønnens Sind,
Ord og Liv indtil hans Død. Men hvad Sønnen svarede
Faderen, var en Handling, der bedre end noget Ord lod mærke det
Liv, der inderst rørte sig i hans Sind.
Lad os da søge at faa et Indtryk af denne Handling, hvad der
foregik ude bag Grøftevolden. Den Trøst og Hjælp, Sønnen
kunde bringe, maatte ifølge Sagens Natur kræve nogen Tid.
De første Udslag af Sønnens Indtryk, som vi har ment at
opdage, vilde hverken have trøstet eller hjulpet Faderen. Vi er i
Stand til at bestemme Ydergrænserne for den Tid, inden hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
