Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
bad ham. Det er højst interessant at lægge Mærke til, hvorledes
denne Given Afkald paa alt, hvad der havde Værd for ham,
blot for at frelse en anden, hvorledes dette rene Udtryk for
Menneskekærlighed virkede paa ham selv. Man vilde kunne
forstaa om han i dette Øjeblik havde været fyldt af en vemodig
Resignation, nu da han vidste sig for lang Tid afskaaren fra
Livet og fast lænkebunden. Men ingen vilde falde paa at gætte,
at disse Dage blev de — lykkeligste i Søren Kierkegaards Liv.
Og dog var det saa. Den store Kærligheds Hemmelighed
var bleven ham aabenbaret. I et Nu fornam han Livets højeste
Lykkefølelse, dets rigeste Glæde. Den unge Livsforsker var
som myndig med eet kommen ud i ukendt høj Sø. Han havde
i Løbet af nogle Dage gennemlevet Livets dybeste Fortvivlelse
og ypperste Glæde. Denne sidste var øjeblikkelig bleven ham
udbetalt som Løn for hans Gerning, da han af Kærlighed havde
ofret sig selv og sine Udsigter. Som det Offer, han her havde
bragt, vistnok var det største i hele hans Liv, saaledes betegner
den Følelse, som derefter fyldte ham, den højeste Glæde,
han har nydt i sit Liv. Hør hans egne Ord, da han som Svar
paa Faderens Tilstaaelse havde lovet at opfylde hans Ønske!
I sin Journal skriver han: „Der gives en ubeskrivelig Glæde,
der ligesaa uforklarlig gennemgløder os, som Apostelens
Udbrud træder umotiveret frem: „Glæder Eder, og atter siger
jeg: Glæder Eder". — Ikke en Glæde over Dette eller Hint,
men Sjælens fyldige Udraab „med Tunge og Mund og af
Hjertens Grund" : „Jeg glæder mig ved min Glæde, af, i, med, hos,
paa, ved og med min Glæde"; — et himmelsk Omkvæd, der
ligesom pludselig afskærer vor øvrige Sang; en Glæde, der,
ligesom et Vindpust køler og forfrisker, et Stød af den Passat,
der blæser fra Mamrelund til de evige Boliger. Den 19. Maj,
Formiddag Kl. 1072."
For Søren Kierkegaard var Glæden, der gennemstrømmede
ham, efter at han havde lovet at opfylde Faderens Ønske og
herved beroliget, trøstet og lægt denne, en himmelsk Musik,
der vel lød skønnest og saligst hin Dag, da han første Gang
overvældedes deraf, men dog vedblev mildt at tone igennem og
sprede Lys over den følgende Tid og de forandrede Forhold.
Den milde Form for Glæde, han fornam, var først den
moderlige, kærligt puslende, som han kendte saa godt fra Barn af,
da han selv var Genstand derfor. Nu gennemlevede han den
fra modsat Side og blev dobbelt varm ved i sig at mindes hende.
Hvor forvandledes ikke alt, Stuen blev hyggelig, alle de gamle
Møbler smilte Solskin, naar man atter fik den Syge, lidt mat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
