Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Kristus lod sig føde paa Jorden som Menneske for at vidne
og lide. Menneskeligt set hørte der Mod og Udholdenhed hertil.
Et ophøjet Eksempel at følge. Som en himmelsk Cæsar
slyngede han Fanen ind blandt Modstandernes Hob og sagde til
hver, der vilde følge ham: Vind den tilbage! En saadan Herre
var værd at tjene, selv om det kostede et Liv fuldt af Savn og
Lidelser.
Søren Kierkegaard bestemte sig til at prøve paa at blive
Kristen. En Maanedstid efter den ubeskrivelige Glæde, meldte han
sig stilfærdig til Prøven. Den 6. Juli 1838 gik han alene til Alters
i Frue Kirke hos residerende Kapellan Kolthoff. Om den
indre Modstand, han havde bekæmpet før dette Skridt, vidner
den korte Bemærkning samme Dag i hans Journal: „Fikse
Ideer ere ligesom Krampe f. Eks. i Foden — det bedste
Middel derimod er at træde derpaa, d. 6. Juli 38."
Den Kristendom, som Søren Kierkegaard her var ved at
tilegne sig, var af enkelt Indhold, i Ordets egentligste Forstand
en Barnetro. Enhver, der som Barn har levet i et Hjem under
lykkelige Forhold, kender den af egen Erfaring. Dens
Grundtræk bestaar i for første Gang bevidst og med Selvovervindelse
at have opfyldt Forældres Ønske, følt Glæden ved denne sin
første selvstændige Handling og faaet den mangefold fordoblet
og befæstet tilbage i Form af Forældrenes Glæde derover. Af
denne første religiøse Rørelse kan spire en indre Styrke, der
(under Form af Lyst til at gøre, hvad der kunde glæde Ens
Forældre, et Liv igennem kan bære og fremme en uselvisk, brav
Handlemaade. Dette er Grundspiren ikke blot i
Kristendommen, men i enhver udviklet Religion, i Moral, i
Fædrelandssind, ja i Fremgang, i Udvikling i det hele, de enkeltes som
Folkenes. Det synes at være en Livsstreng i Tilværelsen,
Lysets Afspejling, Genskin og Tilbagekast fra Havflade, Luftlag
og rullende Kloder, stille gentaget i Levendes Bøn til „vor
Fader".
Søren Kierkegaard var ad samme Vej som andre —
Selvovervindelse, Glæde, sin egen og Faderens — med eet bleven
stillet overfor denne Livets Urpaavirkning, som naturligt af
ham maatte fornemmes som Kristendom. Skarp Iagttager, som
han var, var han fuldkommen klar over saa vel Paavirkninger
Styrke som dens enkle Form som Barnetro. Tydeligt gengav
han i sine Optegnelser i de følgende Dage disse religiøse
Indtryks ejendommelige Form.
Tre Dage efter Altergangen skrev han: „Hvor jeg takker
Dig, Fader i Himlen, fordi Du har opbevaret her paa Jorden
for en Tid som den nærværende, hvor jeg saa højlig kan be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
