- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
234

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

høve det, en jordisk Fader, der, saa haaber jeg det, skal ved
Din Hjælp have større Glæde af anden Gang at være min
Fader, end han har haft af første Gang at være det." (9. Juli 38).

„Jeg vil arbejde paa at komme i et langt inderligere Forhold
til Kristendommen; thi hidtil har jeg paa en Maade staaet
aldeles udenfor den, kæmpet for dens Sandhed; paa en ren
udvortes Maade har jeg baaret Kristi Kors saaledes som Simon
fra Cyrene." (Luc. 23, 26), (9. Juli 38).

„Jeg haaber, det skal gaa mig med Hensyn til min
Tilfredshed med mit Livsforhold her hjemme som en Mand, jeg
engang har læst om, der ogsaa var ked af det hjemme — og vilde
ride bort derfra. Da han var kommen et lille Stykke, snubler
Hesten, og han falder af, og idet han rejser sig, kommer han
til at se sit Hjem, som nu forekommer ham saa smukt, at han
straks steg til Hest, red hjem og blev hjemme. Naar man blot
faar det rette Vue derfor." (d. 10. Juli 38).

Medens saaledes Sønnens kærlige Omsorg for Faderen, Løfte
om at tage teologisk Embedseksamen og ikke mindst hans
Forsæt at ville blive Kristen bragte ham i et langt inderligere
Forhold til Faderen end tidligere, saa at det faldt vanskeligt at
skelne mellem den himmelske og jordiske, naar det hed: „Ske
Din Vilje!" — saa foregik en lignende stærk Bøjning hos
Faderen henimod Sønnen. Trøstet i sin Fortvivlelse, rørt,
taknemlig, glad følte han sig med eet ret vel tilpas med de nye
Forhold. Tilfreds ved at mærke sin Indflydelse, med en
Husfaders Autoritet og Hang til at tage den som en Selvfølge og
med en Oldings Stivhed i Tankegangen, faldt det ham ikke let
at udtrykke sin Kærlighed og Taknemlighed i helt smeltet Form
over for Sønnen. Det var jo ogsaa en vanskelig Sag. I og for sig
stærke og dybe, henholdt disse Følelser sig jo dog især til det
Løfte, som det netop gjaldt om at støtte og stive til Udførelse.
Ahasverus-Frygten udgjorde jo fremdeles, og maatte udgøre
det faste, den indre Forbindelse i den nyvundne Forstaaelse.
Thi kun en gal Mand kunde falde paa i sit Hus at sønderhugge
„Sulen", Stolpen der bærer hele Husets Rejsning. Sønnens
Løfte, Faderens Tak, begges hele Fremtid hvilede netop paa
Frygten for den evige Straf for dennes Brøde.

Det gik da ikke anderledes i disse Dage i Hjemmet paa
Nytorv end i den kristne Kirkelære selv og ifølge den i den hele
Verden. Frygten for den evige Fordømmelse maatte bekæmpes,
overvindes, men kunde ikke undværes. Thi faldt den bort og
viste sig at være uden Grund, saa bortfaldt hermed Grunden
baade i det lille Hjem til, at Sønnen skulde blive teologisk
Kandidat, og i den store Verden til Kristi Komme til Verden. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free