Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
246
\
og Medlidenhed, endsige nysgerrig Beklagelse frabedes! Væk
med Opløbet, der vil gætte Hemmeligheden! Det hele forklares
som en raffineret Spas, en genial Vittighed, en ung Levemands
Grille, en flot „Pirouette", ledsaget med et let Svip af
Spanskrørsstokken ned langs Buksebenet.
Naar da Folk undrende spurgte ham hvorfor, svarede han
med en Spøg: „Som Middel mod Søvnløshed. At tælle sig i Søvn
forslaar ikke; men Paverækker! det Middel er ufejlbarligt."
Eller: „Min Fader ønskede det, og jeg skulkede fra; men nu
da den Gamle er død, kan jeg ikke længer holde ham hen med
Snak." Eller — som han svarede Brøchner — „Da min Fader
levede, disputerede vi ofte herom, og jeg kunde forsvare min
Paastand, at jeg ikke burde tage Eksamen. Men efter hans Død
har jeg maattet overtage ogsaa hans Rolle i Debatten, Og kan
ikke længer staa mig, men har besluttet mig til at tage
Eksamen." Hvad der dog mest bidrog til, at Spørgsmaalene ophørte,
var hans tilsyneladende Optagethed af alt andet. Han fulgte
interesseret med alt, hvad der foregik i Literatur og Politik, og
saas som fordum paa Gader, Kaféer og i Teatret.
Men hjemme arbejdede han med den mest anstrængte Flid.
Han havde valgt Datidens bekendteste Manuduktør „gamle
Brøchner", til sin „Indpidsker", der var fuld af Beundring for
denne Elev, der skøndt ene paa Holdet var opmærksom og
utrættelig som fire. Da den senere Dr. phil Peter Stilling, Aaret
efter at Søren Kierkegaard havde taget Eksamen, henvendte
sig til samme Manuduktør og udtalte Ønsket om at blive færdig
paa halvandet Aar ligesom Søren Kierkegaard, svarede „gamle
Brøchner" ham: „Ja vist. Bild Dem ikke det ind! Med Søren
Kierkegaard var det en anden Sag, han kunde Alting."
Det maa paa Forhaand synes haabløst, under dette
Eksamens-slid samt Anstrængelse for at holde det skjult, at ville søge at
trænge ind til Søren Kierkegaard selv for at iagttage, hvad der
foregik i hans Indre. Og dog lader dette sig gøre ved Hjælp af
han eneste Fortrolige „Journalen", til hvilken han — maaske
netop af Mangel paa Tid — engang imellem i Skyndingen kom
til at udtale sig mærkværdig aabent. Ad denne Vej kan vi
følge netop det, der har mest Interesse, hvorledes han under
Arbejdet holdt Modet oppe, de Fremtidsmuligheder, der som
Sprækker i Fængslet, lod Sollys og Virkemod titte tændende
ind. Et Par Eksempler vil godtgøre dette.
Den første af saadanne Optegnelser angaar et Forhold, som
Jordrystelsen havde sitret i Brud og fordunklet, men som nu,
just herinde i Mørket, straaler i sjælden Klarhed:
Den 2. Februar 1839 skrev han: „Du mit Hjertes Hersker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
