Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
gerne droges, og Kajaken blev trukken af en anden end ham
selv.
Ni Aar efter, da Afstanden delvis havde klaret enkelte af de
Forhold, han hovedkuls havde styrtet sig ind i, har han den
24. August 1849 nedskrevet en Beretning om, hvad der foregik,
som han selv kalder „Mit Forhold til hende. Noget Digterisk",
altsaa selv betegner som muligt lidt omdannet. De ydre
Omstændigheder, hvorunder han nedskrev denne Beretning, giver
den imidlertid et indre Sandhedsværd, der opvejer dens
mulige Forskydninger, idet han just paa denne Tid atter befandt
sig i Forhold og Stemning, der mindede ham om hin Tid og
endog lod ham, naivt, tænke sig Muligheden af at genoptage
„Forholdet til hende", hvad dog baade hun og hendes Mand
ganske naturlig afslog. Denne Beretning i Forbindelse med
hans egen tidligere spredte Optegnelser og hendes Udtalelser
som gammel, længe efter baade hans og hendes Mands Død,
giver i Forening et baade troværdigt og et smukt Billed af, hvad
der virkelig foregik.
Søren Kierkegaards Beretning fra 1849 indeholder allerede
i sin Begyndelse en Meddelelse af Interesse. Den oplyser
nemlig, at da han første Gang mødte „Regina" hos Rørdams, og
de begge gjorde stærkt Indtryk paa hinanden, var han selv ikke
ganske fri i Forhold til — en anden. Det vil maaske erindres,
at han i sin Journal-Optegnelse om dette Besøg udtrykte sig
saaledes, at han den Dag var gaaet ud til Rørdams for ved
Samtale med Bolette — Husets unge Datter — „om muligen at
faa Vittigheds Djævelen til at blive hjemme, den Engel, der
med det luende Glavind, som jeg har fortjent det, stiller sig
mellem mig og ethvert uskyldigt Pigehjerte".
Det kunde synes paafaldende, at i Journalen er Ordene:
„Rørdam og tale med Bolette", bagefter blevne overstregede.
De forekommer ganske uskyldige, giver ingensomhelst
Oplysning om, hvem han den Dag just dér traf, og Bolette selv
var forlovet med cand. theol. Peter Købke, som døde to Aar
efter (1839). Men i sin Beretning af 1849 giver Søren
Kierkegaard vistnok Nøglen til Gaaden ved følgende Ord, der som
en uvilkaarlig Parentes glider ham i Pennen ved Omtalen af,
at han første Gang saa Regina Olsen hos Rørdams: „(Bolette
Rørdam har jeg i en vis Forstand noget Ansvar mod, ligesom
jeg forresten ogsaa tidligere vistnok havde et Indtryk af hende,
og maaske ogsaa bibragte hende et saadant, om end i al
Uskyldighed, rent intellektuelt)". — Først to Aar efter Søren
Kierkegaards Død ægtede hun 1857 Præsten N. F. Feilberg.
Om sin egen Forlovelse med Regina meddeler han i Beret-
Bakkehus og Solbjerg. III
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
