Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
ærede hende Noder. Hun maatte erkende for sig selv, at han
fik en stor Magt over hende. Og dog overvældedes hun ganske,
da han friede, saa at hun rent maalløs, uden at give nogen
Forklaring eller sige et eneste Ord, men blot ved sin
Holdning fik ham skyndsomst ud af Døren. Da han to Dage derpaa
friede paany, kom hun ham aabent og ærligt imøde og
erklærede, at der var en Lærer fra hendes Skoletid, som hun holdt
meget af, og som hun ogsaa troede holdt af hende. Dog
Kierkegaard var fast i sit Forsæt. „Du kunde talt om Fritz Schlegel
til Dommedag — det havde ikke hjulpet Dig noget, for jeg vilde
have Dig", sagde han senere til hende, da hun havde givet
ham sit Jaord."
Der er et fælles Træk ved begge Fremstillinger, der giver
dem et eget tilforladeligt Præg, det er den ærlige Jævnhed,
hvormed begge Parter vedkender sig, at de tidligere havde
modtaget et stærkt Indtryk af en anden. Denne Tilstaaelse
berigtiger og belyser tillige andet. Den afkræfter hans Paastand
om, at han gjorde alt for ikke at bedaare, men tværtimod
advare hende imod sig. Han var i Virkeligheden den i Øjeblikket
mest forelskede af de to og gjorde, hvad han formaaede, for at
bevæge hende til at give ham sit Ja. Omvendt viser denne
fælles Tilstand ogsaa Dybden af den Følelse, som det lykkedes
ham at vække hos hende, stærk nok til at fortrænge et
tidligere Indtryk af blidere Art. Denne Forskel i Udspringet
bi-dragér væsentlig til Forstaaelse af Forholdets videre
Udvikling. Forskellen i Tænding — hans pludselige, voldsomme,
hendes langsommere, men ligeligere til alt sig bredende —
viste sig tydeligt, da den naaede ned til at fænge i begges
Religiøsitet.
Foreløbig var kun Ilden i Sindets Udenværker, og den
gensidige Kærlighed løb som en muntert spøgende Flamme, et
blændende Fyrværkeri med Raketter, Stjerner og Sole hen
over nybelyste, dagligdags Forhold. Det var Æstetik, Aladdins
første Blik ind i den fremtryllede Bjerghule. Liv og Lykke
lyste, klang i Fremtidshaab, i Ord, i Toner. Et lille
betegnende Udtryk fra dette første æstetiske Afsnit er bevaret i
Søren Kierkegaards Beretning. Han siger om sig selv i de
nærmeste Dage efter Forlovelsen: „Øjeblikkeligt overtog jeg
Forholdet til hele Familjen. Min Virtuositet blev især anvendt mod
Faderen, hvem jeg forresten altid har holdt meget af".
Man er i Stand til nogenlunde tydeligt at følge hos de to
Flammens Gang, Forelskelsens Tænding indefter og det nye
gensidige Forholds fremadskridende Virkning ogsaa paa de
etiske og sluttelig paa de religiøse indre Enemærker i hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
