Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
især. Tændinger af denne Art foregaa i Reglen ved Rivninger,
hvor de forskellige Sinds forskelligartede Ruhed ved
Sammenstød selv fremkalder Varme og Gnist.
Den første Lejlighed, hvor vi er i Stand til at iagttage, at
dette foregik, var ved en lille Familjefestlighed i Hjemmet kort
efter Forlovelsen, hvortil blandt andre ogsaa Søren
Kierkegaards unge Søstrebørn var indbudte. Selskabet synes at have
været lige saa livligt som ungdommeligt, og han har vel, som
han plejede ved saadan Lejlighed, ført an i Legen. Midt under
Munterheden blev han imidlertid pludselig syg og spyttede
Blod, hvad der meget ængstede og bedrøvede hende. Da han
de følgende Dage maatte holde sig inde, gik hun, imod Skik
og Brug, selv til hans Bolig for at høre til ham. Om dette
Besøg har hun som ældre berettet, at han paa engang blev
meget rørt derover, men tillige bebrejdede hende det
upassende deri, der udsatte hende for urigtigt Omdømme. Selv
søgte han iøvrigt at berolige hende med, at hans Ildebefindende
ikke havde noget at betyde, det stod i Forbindelse med nogle
Smærter i Ryggen, af hvilke han af og til led, og som vistnok
skrev sig fra, at han engang som Barn var faldet ned fra et
Træ.
Denne første fælles Modgang virkede altsaa forskelligt paa
de to. Hos hende medførte Bekymringen og Omhuen for ham,
at hun satte sig ud over det moralsk passende for at staa ham
bi. Ham stødte denne Uafhængighed og Frigjorthed over for
det moralsk Vedtagne og Sømmelige og afnødte ham den første
lidt alvorlige Bebrejdelse mod hende. Men samtidigt synes
hos ham Brodden i det Skete at have efter hans Sædvane
bøjet sig dybere ind og berørt hans saarbare Punkt,
Mellemværendet mellem hans Moral og hans Religiøsitet.
Var ikke dette hans pludselige Ildebefindende en Mindelse
om, hvad han i sin Forelskelses Rus havde vovet at glemme,
at han ikke havde Ret til at knytte sit Liv til en andens, thi det
tilhørte ikke ham. Det var pantsat for Faderens Brøde, viet
til at sone Faderens, Slægtens, Syndeskyld. At unddrage sig
denne sin Pligt var et Bedrag mod Gud, et Bedrag mod hende.
Straffen herfor vilde indhente ham. Hans Ildebefindende var et
Varsel om, hvad Faderen havde forudsagt ham, men han vovet
at glemme: At hele Slægten til Straf skulde udslettes ved en
tidlig Død. Og i al denne Elendighed havde han nu —
brødebevidst og uden anden Undskyldning end den blotte
Egenkærlighed — draget et ungt uskyldigt Væsen ind med, som han
havde anvendt sine af Gud betroede Evner til at bedaare.
Alle disse mørke Tanker stormede ind paa ham. De var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
