Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
gammelkendte. Oftere jagede paa Dør. Og saa kom de i Flok
halsende op ad Bagtrappen, alle de mørke Tanker fra fordum,
vanestærke, tungsinds glubske og slunkne, med røde Ildøjne.
Det Sammenstød der her var begyndt, tilsyneladende blot
som en lille Tvist mellem to Forlovede, skulde blive
Vendepunktet i hans Liv. Just fordi de bedste Kræfter hos dem
begge bragtes i Anvendelse, og de hver især af ganske Hjerte
kun ønskede hinandens Vel, skulde selve Forholdets
Udvikling faa almen menneskelig Betydning, blive et Slags
Kærligheds Opgør, ikke blot en Forelskelses Omdannelse og
Afklaring, men en selve Kærlighedens Prøve, en Spektralanalyse og
Værdimaaler af dennes Værd, alt eftersom det er Tungsind
eller Lyssind der forbrændes i den. Maaske just ogsaa af denne
Grund — fordi hver af de to nærede Flammen med det bedste
de ejede, — blev ifølge Styrelsens Gang Udfaldet af Striden
heller ikke blot udbrændt Affald, men to Menneskers Liv, der
efter at have strøget hinanden i Flammer, skiltes hver for sig
og hver paa sin Vis lyste i det større eller i det mindre med
sjælden klar Glans.
Derfor lønner det sig at følge Udviklingsgangen nærmere i de
to Forlovedes første Tvist. Begge var de stolte, stærke, ærlige,
opsatte paa at handle ret og mente hinanden det vel. Han synes
i Begyndelsen alene for sig selv ad Tankens Vej at have forsøgt
at klare Vanskeligheden. Maatte hele hans Forhold ikke ses
saaledes, at hvad Skyld han end tyngedes af, saa var det
muligt for ham ved i Tro at søge til Gud at erholde Syndernes
Forladelse, og herved forvandle sit Tungsind fra at være en
Straf til at blive en blot Tilskikkelse. I en udateret Optegnelse
paa en løs Seddel fra Aaret 1840 har han med Rette betegnet
Svaret paa: „I hvilken Forstand foregaar der ved Syndernes
Forladelse en virkelig Genindsættelse i tidligere Tilstand" ? som
af yderste Vigtighed med Hensyn til Kristendommens
Opfattelse af Virkeligheden.
Men han naaede ikke ad denne Vej at faa Tungsindet tysset
i Ro. De mørke Tanker og Tvivl forfulgte ham stadigt. „Jeg
har lidt ubeskriveligt i den Tid". Han søgte at skjule for hende,
hvad der foregik i ham; men dette lod sig egentlig kun gøre
ved at holde sig borte. Herved fremkom en uholdbar Tilstand
af gensidig Tavshed og Misforstaaelse.
Nu saa mange Aar efter kan en Iagttager ikke undlade,
trods al Deltagelse med hvad de hver især led, at smile ad
denne gensidige Skjultheds Forviklinger, der aflokkede begge
Parter ret menneskelige Genslag. Sammenligner man
Beretningerne om de modtagne Indtryk, modsiger disse allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
