Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
sind fra Barndommen af bleven ranket ved Faderens retlinjede
Pligtkrav og Hjemmets Præg af inderlig Religiøsitet. Tidligt
havde hendes Moder taget hende med til „de helliges
Forsamling" i Stormgade, tidligt var Biblen og Thomas A. Kempis’
„Kristi Efterfølgelse" blevet hendes kæreste Læsning. Hun
var ligesom Søren Kierkegaard den yngste i Søskendeflokken
og som saadan alles Yndling, Hjemmets Hjerteblod og lyse
Midtpunkt. Tidlig paavirket af ældre var hun udviklet over sin
Alder og tillidsfuld modtagelig indviet og opvant i mange Slags
Interesser. Men i skarp Modsætning til Søren Kierkegaard
og hans Opdragelse fra Faderen var hun ifølge sin Natur og
bundfældede Indtryk klar over, at det Religiøses Inderlighed
let gik tabt ved Ord. Dets Væsen var det Uudsigelige, dets rette
Ytringsform ydmyg, redebon, trofast Villighed.
Nu mødtes hun og han i gensidig Hengivenhed. Hvad hun
savnede i Kundskaber og Udvikling, erstattedes ved glad
Modtagelighed og Beundring over for ham. Men deres
Religiøsitets Vækstform var forskellig. Hendes var en beskeden
Plante, rodfast og ukuelig, den lod sig ikke træde ned, dens
Styrke bredte sig under Jorden. Hans var et højstammet
Erkendelsens Skud, en Drift til, om saa med Smerte, at podes
foroven.
Ganske naturlig antog deres indbyrdes Forhold fra nu af en
egen Form, forskellig fra almindelige Forlovedes. De havde
foruden deres Kærlighed en Hemmelighed sammen: Hans
Tungsind, Skyggesiden af hans Væsen. Hos hende behøvede han
ikke længer at skjule denne Skifting ved paatagen Lystighed
og Ordfyrværkeri. Han kunde være sig selv. Hun tog sig af
baade ham og hans stakkels Halvdel, var lige kærlig og god
mod ham og den lille. Hun havde tidligere, ikke hos sig selv,
men hos andre, staaet over for Tungsind og forstod sig derpaa.
Hun besad eller tilvandt sig let den milde Nænsomhed, der ikke
lod sig skræmme eller afskrække, men hver Gang forfra,
tilsyneladende næsten som var det en kærkommen
Underholdning lokkede det mørke Lune paa Gled, Tungsindet til at tale
ud, saa at det tilsidst træt lagde sig til Ro i sine gamle Folder.
Under alt dette foregik der en Forandring med hende, som
hun ikke selv syntes at ane, men som den skarpe Iagttager
ved hendes Side umuligt kunde forblive uopmærksom for. Han
var klar over, at „det yndige Barn" udfoldede sig og blev
skønnere ved sin Kærlighed til ham. Men hun voksede ligesom
videre paa egen Haand, blev paa engang ikke blot hans Elskede,
men tillige hans Søster, hans Plejerske og hans Moder. Var
det en selvstændig Form for kvindelig Udvikling, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
