Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
med sit begrænsede Syn for Manden som den ypperste ikke
før havde haft Lejlighed til at iagttage og vurdere? Eller var
det ikke snarere blot Kraftens Selvfordobling, naar den har
naaet sin Grænse? En Art Forudgriben og Genspejling ligesom
den lille Piges Omsorg og Leg med Dukker. Ligegyldigt
hvilket, den var skøn at se og klædte hende vidunderligt. Det
yndige Barn blev ligesom givet ham dobbelt tilbage i hans
Forbavselse og Beundring.
Og sin Bekræftelse fandt denne Forklaring i hendes egne
Ord. Thi hun fornam en uvant Lyksalighed under alt dette,
som hun taknemlig førte tilbage til ham som dens Kilde og
Ophav. Hvilken Fryd at sidde hos ham og lytte til hans Ord,
hvad enten de gjaldt Digtekunst, Musik, Pligter eller
Gudsforhold. De rislede og sprang som skabende Skønhedsvæld,
tændte Knopper i Blomst og gød Lys og Klarhed langt ind
over hendes dunkleste Tanker, saa at hun i en Blanding af
Blu og Henrykkelse følte sig stedt for det Uudsigeliges Aasyn.
Men saa kunde han pludselig, naar hun begejstret udbrød: „Du
er Digter", svare: „Ja det er kun Digt, Fata Morgana, blot
Æstetik". Og indvendte hun: „Nej, jeg var i Paradis", kunde
han med et Smil bemærke: „Ja meget rigtig. Der, hvor
Kvinden flk Manden til at synde, saa at de begge blev sat ud deraf."
Sligt var jo kun en Spøg, men med en skjult Brod, der kunde
bringe hende til at gyse, netop fordi hun ikke forstod den. Han
var Mand og Teolog og derfor fuldt forvisset om den
aabenbarede Sandhed, der betegnede Kvinden som den forførende,
der stod Slangen nærmest. Men var det nu ogsaa saaledes i dette
Paradis? I det oprindelige havde begge to været ubetyngede,
tilfredse, kun iførte Uskylds lette Lysdragt. Men her var han
mødt med en mistænkelig Pakke under Armen, som han ikke
vilde lægge fra sig og heller ikke fuldt vilde røbe, hvad den
indeholdt. — Tungsind! — Ja, hvad var det? Var det ikke
maaske noget, som Fanden havde rakt ham og faaet ham til at
bide af, som en fristende Frugt af Kundskabens Træ paa Godt
og Ondt? I saa Fald var jo det stik Modsatte Tilfældet i dette
Paradis. Det var Manden, der var den Skyldige, som med sit
afbidte Æble i Lommen vilde forlokke Kvinden til at tro, at
det var værd at eje, tygge paa og leve af, og derfor paa ingen
Maade vilde følge hendes Raad at blive god paany ved at kaste
det fra sig.
Ud fra denne Forstaaelse bliver Forholdet mellem de To her
i hvert Fald lettest forklarligt. Trods al hans Kærligheds Varme
blev da det adskillende imellem dem, — Grunden til, at deres
Forhold maatte hæves — den Misforstaaelse, han havde paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
