Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
draget sig ved Bid i Kundskabstræets Frugt: Hans Fejlsyn
paa Tungsinds Værd. Forførende, men stram i sin Eftersmag
havde denne Form for Mundgodt snærpet hans Sandheds-Sans.
Først gennem Fald og Skilsmissens Lære aabnedes lidt efter
lidt hans Blik, fattede han døende, at hvad hun havde villet,
udgjorde ogsaa Kraften i hans eget Selv: Jeg vil kun
Redelighed.
Lad os da lægge denne Gisning som Traadnet i Glaret for
vor Undersøgelse af deres Kærligheds Forhold. Herved bliver
Gangen i dette let forstaaelig og naturlig, og det menneskelige
i dem begge kommer fuldt til sin Ret.
Fra den Dag han sagde til hende: „Hengiv Dig! ved
Stolthed gør Du mig Sagen for let!" begyndte en Styrkeprøve
imellem deres Kærligheds Væsen, der nødvendig maatte føre til en
Klaring af, hvad der laa i hans medbragte Pakke. Hun forstod
med Rette hans Ord saaledes: „Bær over med mit Tungsind
og elsk mig, som jeg er!" Hun opfyldte hans Bøn, gav sig helt
hen, rede til at dele hans Byrde med ham. Om sig selv siger
han ni Aar efter, at Grunden til disse hans Ord: „Hengiv Dig",
var, „at jeg selv kun altfor klart overskuede Forholdets
Vanskelighed og indsaa, at der maatte bruges den stærkeste Magt for
at tvinge mit Tungsind igennem, hvis det var muligt." Begge
var altsaa enige om, at det var Pakken, Tungsindet, det drejede
sig om. Han vilde have den „tvunget igennem", hun vilde
hjælpe ham at bære den. Altsaa skøn Enighed.
Men næppe var de enige herom, førend Uenigheden med
Nødvendighed maatte opstaa imellem dem, netop i Kraft af
deres gensidige Kærlighed. Thi „Tungsind", hvad er det?
Og hvorledes skal man være to om at bære det? Han var for
brav og for selvkritisk til i Længden at ville være interessant
over for hende blot ved en paahæftet Etikette „Tungsind". Den
blev ogsaa halvkomisk ved at minde om Varemærkerne:
„Glas!" ; „Skør!" ; „Forsigtig!" ; „Maa ikke vendes!" o. s. v. Og
hun var villig, for hjælpsom, for kyndig en lille Plejerske,
Søster, Moder, for ikke at brænde efter at lette paa Pakken,
faa Indholdet fordelt og bære sin Part deraf, muligt — hvo
kunde vide? — maaske ved fornuftig Behandling faa Vægten
til af sig selv at svinde. Altsaa: Hvori bestod Tungsindet?
Hvad var der i Pakken?
En Fællesundersøgelse heraf — hvor inderlig godt ment den
end var fra hendes Side — maatte imidlertid nødvendigt blive
ham pinlig. Thi det var hans Hemmelighed, som han kun
delvis selv var Medvider i: At han egentlig selv var imponeret
af Etiketten Tungsind, der havde for ham en betegnende, en
ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
