- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
272

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

Haab her krævede af ham, forekom ham tungere end noget.
Han maatte først rase ud ved at ruske i Burets Stænger, saa
Dagen efter halvt selvopgivende se sig selv i sin hele negative
Ynkelighed, for først paa tredje Dagen, den 17. November,
endelig, selvbehersket at bringe det. Tirsdag den 17. indmeldte han
sig paa Pastoral-Seminariet og blev en af de sidste i Flokken,
Nummer 252. Men han formaaede end ikke at melde hende
det Skete, skønt han vidste, det vilde fylde hende med Glæde.

At det hele har kostet ham en haard indre Kamp, kan der
ikke være nogen Tvivl om. Men som sædvanligt er alle Spor
heraf med Flid udviskede. I Mangel af fuld Oplysning har da
et senere Brev fra ham til hende ikke ringe Værdi, idet det
hentyder til, hvad der foregik mellem dem, da de mødtes
Onsdagen den 18. November, Dagen efter at han havde indmeldt
sig, uden dog at lade hende dette vide, skønt hun sikkert var
meget spændt paa Udfaldet. Dette Brev er skrevet Onsdagen
den 30. December 1840 efter et Besøg hos hende, ved hvilket
han synes at frygte for at have været trættende, ikke ved sit
sædvanlige Tungsind, men tværtimod ved en overdreven
Effekt-Elskværdighed. Han minder hende i denne Anledning om
en tidligere Lejlighed — et Møde sidste Sommer hos Præsten
Ibsen i Lyngby, kort førend de blev forlovede — hvor han
havde været i en lignende Stemning.

Brevet har sin Interesse ikke blot ved de Oplysninger, som
vi søger deri, om hvad der foregik mellem dem den 18.
November. Tillige afgiver det et Eksempel paa hans
ejendommelige Hang til at mærke sig Ugedage — her Onsdag. Men især
viser det, hvad vi senere nærmere skal se Betydningen af, en
Forandring og Fremgang i hans Fremstillingsform, sikkert en
Følge af hans Forlovelse, de første ret tydelige Spirer af den
Stil og Sprogtone, der blev hans egen. Vi meddeler derfor
Brevet i sin Helhed.

Onsdagen d. 30. Decbr. (1840).

„Min Regina!

„For at overbevise Dig om, at det ikke er til Tobak, Din
Æske bliver brugt, men at den snarere gør Tjeneste som et
Slags Tempel-Arkiv, medfølger hosliggende Dokument, [en
Tegning der forestiller en Krans og et Øje, der seer paa den].

„Jeg erindrer Dig idag om hin Onsdag, da jeg anden Gang
i mit Liv nærmede mig Dig; Vejret selv fremkaldte dette Minde
i min Sjæl, saaledes som en Vinterdag stundum kan gennem
en vis Lighed netop paa Grund af sin Ulighed ret levende op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free