Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
standse heroinen maatte fortsættes. Var han uværdig til at blive
Præst, saa var han af samme Grund end mere uværdig til at
ægte et ungt uskyldigt Væsen. Havde han fortalt, vilde, kunde
han fortælle Regina alt dette? Nej, nej! Men saa var han jo en
Bedrager mod hende. Hans Tungsinds to Hemmeligheder,
Faderens forfærdelige Synd og hans egen, var en dobbelt
Skillemur mellem ham og hende. Hvad havde han dog gjort, da han
friede til hende! Som en topmaalt Slyngel, en udbrudt Slave
med den uaffilede Lænke om sit Ben havde han listet sig ind i
et fredeligt Hjem for at rane, myrde dets Lykke. — Der var
kun eet for ham at gøre, skyndsomst at forsvinde, vigende for
det Gran af Medynk for hende, Gud endnu havde ladet ham
beholde, vigende for sin egen Foragtelighed, og i hvert Fald for
den Straf fra Gud, som denne hans sidste Brøde nødvendigt
maatte føre efter sig.
Da hans Tungsinds Forstaaelse var naaet til dette
Højdepunkt, var det givet, at en Afgørelse nu maatte finde Sted i
Forholdet mellem de to Elskende. Det, der forbandt dem, var
jo Kærlighed. Men hvad er Kærlighed? Var deres Kærlighed
ens? Og er overhovedet Kærlighed den højeste og stærkeste
Livsmagt?
For hendes Vedkommende var Svaret herpaa lettest at tyde.
Hun var forelsket i ham, ønskede at dele Livet med ham og
var rede til under denne fælles Livsvandring at bringe ethvert
Offer for hans Skyld. Skridt for Skridt var denne hendes
Følelse for ham vokset og bleven forædlet. Hun var begyndt med
at blive overvældet af ham. Heftigheden i hans Ønske om,
at hun skulde blive hans, havde ligesom lammet hende, og
samtidigt havde hans aandelige Overlegenhed betaget hende og vakt
hendes dybe Beundring: Hun var vokset i egen Betydning
ved, at han elskede hende, og taknemlig glad, beruset
gengældte hun hans Følelse.
Grundstammen i begges Forelskelse paa dette første
Tidspunkt havde mest været Sejrsstolthed. Men da hun ved første
lille Sammenstød mellem hendes Egenvilje og hans Særhed
syntes stolt at ville hævde sit Selv, havde han hvisket hende det
sikre Middel til Sejr: „Hengiv dig"! Hun havde forstaaet ham
og fulgt hans Raad. Fra da af forvandledes deres Forelskelse
til Kærlighed. De indgik et Slags aandeligt Ægteskab, hvor
Sjæl blandedes med Sjæl og hver især gav sig helt hen.
Henrykt og begejstret besaa hun med ham alle Aandens rige
Skatte, der gennem ham blev hendes, og tillidsfuld søgte han hos
Bakkehus og Solbjerg, III
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
