Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
hende at græde sit Tungsind ud. Træffende var i dette deres
aandelige Ægteskabs korte lykkelige Tid det hemmelige
For-staaelses Tegn imellem dem en Ring, hvori var indskrevet et R.
Ringen betegnede ikke blot over for Verden, at de var
forenede. Den var tillige en Aladdins Ring. Han var Ringens
Aand, der opfangede hendes Ønsker, hun var, skøndt Ringens
Regina, indesluttet i dens Kres.
I dette lykkelige Samliv, hvor de ved Gensidighed vandt i
Varme, Styrke og Forstaaelse, og endog hans Tungsind, udsat
for Sollys, syntes at svinde, indtraadte der med eet en
Standsning. Hans Tungsind begyndte ligesom at forhærdes og at ville
rejse Skel imellem dem. Med Kærlighedens Forstaaelse fornam
hun denne Forandring og rettede sig derefter. Hun opgav sit
hidtidige Forsøg paa jævnbyrdigt at dele den med ham, da hun
mærkede, at dette nu voldte ham Smerte. Hun bad ham blot om
eet: At maatte ydmyg og tavs forblive hos ham. Hun viede
sig og sit Liv til ham. Uden at ane det, gentog hun over for
ham, hvad han under „Jordrystelsen" havde gjort over for sin
Fader. Med sænket Hoved men fast lysskær Beslutning gik
hun som han ind i Skyggelandet, ikke for at bekæmpe Mørket
eller fornægte dets Ret, men for som Kærlighedens Riddervagt
at staa trofast hos den, hvem Gud havde forvist hertil.
Dette Skridt af hende rørte ham dybt. Han besad jo en
Selvoplevelsens Nøgle til dets Forstaaelse. Det ydre Sindbilled for
dette sidste Afsnit i deres Forening blev et Palisander-Møbel,
som han just da lod låve. Det var oprindelig bestilt til at skulle
være et Chatol med Skuffer. Men da hun paa den Tid
fremkom med sin Bøn om at maatte forblive hos ham, ligegyldig
hvor ringe og snever en Plads hun end fik, om det saa kun var
i det ny Chatol, lod han Snedkeren låve dette uden Skuffer, med
kun eet Rum forinden saa stort, at hun lige kunde staa deri.
Dette Møbel kaldte de i deres indbyrdes Sprog for
„Tempel-Arkivet", og heri gemte de Minder og Papirer, der var af
Betydning for dem begge. Søren Kierkegaard vedblev til sin Død
med heri at henlægge hvert nyt Skrift, han udgav, alle tilegnede
hende.
Mindre forstaaeligt er det, at han iblandt de Papirer, han
senere nedlagde deri — heriblandt hans egen Fremstilling af
deres Forlovelses Historie — kunde udtale sig saaledes om
Grunden til, at Forlovelsen hævedes: „At det var en religiøs
Kollision maatte nødvendigvis undgaa hende, som slet ikke var
religiøst udviklet og allermindst til at ane den Art religiøse
Kollisioner". Da hun efter hans Død læste disse og andre
lignende Udtryk bedrøvede de hende. Og med Rette. Thi ingen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
