Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
har rørt mig, hvilket dog egentlig ikke forholder sig til det
Erotiske."
„Havde jeg ikke været en Pøniterende, ikke haft mit vita ante
acta [mit tidligere førte Liv], ikke været tungsindig —
Forbindelsen med hende vilde have gjort mig saa lykkelig, som jeg
aldrig havde drømt om at blive."
Naar hertil endnu kommer, at hun ikke blot elskede ham
vaa varmt, som her angives, men tillige inderst i sit Hjerte
var overbevist om, at det var hende en af Gud paalagt Pligt at
være hos ham og værne ham mod hans Onde, Tungsindet, —
saa synes endnu, selv paa dette yderste tilspidsede Punkt af
deres gensidige Forhold, Sejrens Vægtskaal at helde til hendes
Side. Og hendes Religion var baade i Offervillighed og i let
og blødt Haandelag hans tungtbevæbnede overlegen.
Skulde man altsaa paa dette Tidspunkt af deres Forhold tage
et Lægeskøn over dets sandsynlige Udfald, saa maatte dette
lyde paa, at hendes Kærlighed vistnok vilde blive den sejrende.
I alt Fald foreløbigt. Thi bag ved Sejren tegner sig en
Mulighed for en videre Udvikling med en Afslutning af deres Samliv.
Selv om de nemlig ægtede hinanden, vilde hun næppe have
været i Stand til i Længden at overvinde hans Tungsind og
bringe ham i aandelig Ligevægt. Hans Anlæg og hele Sindsform
laa nu engang ikke for det jævne og ensformige. Allerede nu
syslede han af og til med Tanken om at vælge Døden frem for
et Liv, der ikke svarede til, hvad han fandt ret. De to Baand,
der endnu holdt ham tilbage, var dels hans tungsindige
Overbevisning om, at ifølge Forbandelsen skulde hans Liv kun blive
kortvarigt, dels Tanken om den Sorg, han ved et saadant Skridt
vilde tilføje den, han elskede. Men vilde disse Baand, ogsaa
efterat han havde begaaet en ny formentlig Brøde ved at ægte
hende, været i Stand til at holde ham tilbage?
En Undersøgelse heraf er imidlertid ørkesløs, da Udfaldet
blev, at de to elskende skiltes, førend de ægtede hinanden.
Grundert til dette ved første Øjekast uforstaaelige var, at just
under dette Pres af Kampen dannede sig et Nyskud i ham selv,
et Rodskud af hans inderste Jeg. Der tændtes i ham et nyt
Selvanelsens Lys, der for ham viste sig som endnu mere tindrende
og blændende end hendes Lyssyn og formaaede, om end
smertefuldt, at brænde igennem hans eget Tungsind.
Dette Omslag hos Søren Kierkegaard, denne Nydannelse,
der blev et afgørende Vendepunkt i hans Liv, er paa een Gang
det interessanteste og dunkleste Punkt i hans Udvikling. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
