Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
der ser paa Gangen i denne Historie og særlig det Tidspunkt,
hvorom selve „Tempel-Arkivet" vidnede, kan nære Tvivl om,
at hendes Forhold til ham var baaret af en inderlig Religiøsitet.
Hvis man som Maalestok for religiøs Udvikling vil opstille :
Redebonhed til i Tro paa Gud at ville bringe det største Offer
for den, man elsker, saa overgik i hvert Fald hun ham i dette
Forhold.
Han har da ogsaa selv i enkelte Øjeblikke indset dette og
givet hende Oprejsning. Allerede kort efter Bruddet skrev han
i sin Journal: „Min Synd er, at jeg ikke havde Tro, Tro paa,
at for Gud er alt muligt". Og senere udtrykker han samme
Tanke endnu tydeligere: „Havde jeg haft Tro, da var jeg
bleven hos hende. Gud ske Lov og Tak, det har jeg indset".
Denne Indsigt var dog oprindelig ikke stærk nok til at ændre
hans Handling. Og dette stod atter i Forbindelse med, at ogsaa
hos ham var der indgaaet en Forbindelse mellem hans
Kærlighed og hans Religion. Men denne hans Religion var ikke den
samme, som hendes lyse faste Tro paa Gud. Hans var
Tungsindets, Mørksynet i ham, der havde angrebet hans Religion
og herigennem nu ogsaa hans Kærlighed. For saa vidt var
Forholdet mellem dem og deres Kærlighed egentlig ikke kommet
ud af Stedet. Deres forskellige Sind og Syn — hendes Lyssind
og Lyssyn, hans Tungsind og Mørksyn — beherskede baade
deres Kærlighed og deres Form for Religiøsitet. Striden stod
mellem Lyssyn og Mørksyn.
Men her var ifølge Sagens Natur — lige Viljekraft hos begge
forudsat — hendes Stilling, Lyssynets, den stærkeste. Ikke
blot delte han, som vi nys har set, det i enkelte forbigaaende
Øjeblikke med hende. Men selve Lyset er, som det positive,
i sit Væsen stærkere end det blot negative, Mørket. Det er
Mørket medfødt at maatte vige over for Lyset. Praktisk set var ogsaa
hendes Tankegang uovervindelig, naar hun i denne Tid af
deres Samliv oftere sagde til ham: „Du bliver dog aldrig glad,
saa kan det jo hverken gøre Dig fra eller til, om jeg faar Lov
at blive hos Dig". Og man fornemmer det vigende i saadanne
Gengivelser af ham selv af, hvad han dengang følte:
„Min Dom er, og min Tanke var, at det var Guds Straf
over mig."
„Ganske klar over, hvad Indtryk hun rent erotisk har gjort
paa mig, kan jeg ikke blive. Thi vist er det, det at hun havde
givet sig næsten tilbedende hen, bedet mig om at elske hende,
det havde rørt mig i den Grad, at jeg vilde vove Alt for hende.
Dog, hvor højt jeg elskede hende, viser dog ogsaa dette, at jeg
bestandigt har villet skjule det for mig, hvor meget hun egentlig
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
