Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Grenadér, der havde lovet Husets Datter Ægteskab, men nu
maatte bort fra hende og Gaarden, der begge skulde have været
hans — thi Kejseren kaldte, Trompeten lød: „March"! —
Det var det forfærdeligste Pligtsammenstød, han nogensinde
havde været stedt i. Det snørede sig kvælende sammen om
ham, som Timeglassets Snævring, hele hans Livs Indhold og
Skæbne stod paa Spil.
Men tog han ikke fejl i sin Vurdering af Signalet? Thi
hvilken Røst har højere Krav paa at lystres end selve
Kærlighedens, Guds egen Stemme? Det var uden Tvivl i hans uvorne
menneskelige Hørelse, Fejlen laa. Han var en rejselysten
Egoist, der nu vilde ud paany. Hornet lød vel March! Men hans
Fortolkning var fejlagtig. Ikke ud paa Vandring! Men snarest
ind i Ægteskabet! Ind i den af Gud indstiftede Form for
Kærlighed mellem Mand og Kvinde.
At det var Pligten, der bød saa, kunde han ikke være i Tvivl
om. Han havde jo selv forlovet sig med hende og altsaa lovet
hende Ægteskab. Men var Opfyldelsen af dette Løfte den
højeste Pligt? Var ikke Guds Vilje en anden og en højere? At
Pligten til Ægteskab ikke var den højeste, kunde ses allerede deraf,
at den kunde hæves ved, at hun gav ham hans Løfte om
Ægteskab tilbage. Saa let løstes ikke en Pligt, paalagt af Gud. Men
hvilken Pligt, paalagt af Gud, kunde vel tænkes at binde
stærkere end det til Pigen givne Løfte? — Jo, hvis det var Gud
selv, der kaldte, hvis det var Gud, der havde skabt ham til
Grenadér. — Nej hør Mo’siø! vær nu ikke vittig. Hvis det
havde været saa, havde det ogsaa været din forbandede
Skyldighed straks fra første Færd at gøre hende opmærksom
herpaa. At sige det nu bagefter er tomme Udflugter og Bedrag. —
Jeg har selv først faaet det at vide nu ved den gennem hende
vundne Selvforstaaelse.
Det var denne Selvforstaaelse, der vinkede videre. — Hvori
bestod den da ? — Først og fremmest var det en Selvforvisning
om at være mere end blot Legeme og Sjæl, men tillige og
væsentligt at være Aand. Det var denne aandelige Del af hans
Væsen, der nu drev ham videre. — Men Herre Du Jemini!
Var det noget Nyt? Havde han ikke længe vidst og levet paa,
at der over det Legemlige og det Sjælelige laa noget højere,
det Aandelige? Havde han ikke forlængst været husvant i
Tredelingen, det Æstetiske, det Etiske og det Religiøse? Og
havde ikke baade Mænd og Kvinder Lod i det Religiøse? Eller
bestod maaske hans nye Selvforstaaelse i, at kun han havde
Særplads i det Aandelige? I Sandhed et smukt Resultat af
hans gennemgaaede Kursus i Kærlighed mellem Mand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
