Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Kvinde! — Mand og Kvinde kan mødes i Aand, men i
Himlen ægtes der ikke. Ægteskab er en jordisk Madkurv paa Vejen.
Den tiltaler Mængden. Men der er ingen Grund til at tage
paa Veje, fordi En ikke vil være med til Nydelsen. Det højeste,
der kan siges til Forsvar for Ægteskabet, er, at hvor der
iøvrigt intet er i Vejen, kan det ikke være af Vejen, men Vejen
selv udgør det ikke.
Nej, det er vel sandt: „Kun Een er Vejen, Sandheden og
Livet." Men hvor Mand og Kvinde samdrægtigt mødes i
Erkendelse heraf, kan Ægteskabet netop udgøre den indbyrdes
Støtte og Styrer paa den fælles Vej. Kan Du og hun ikke
følges paa denne Vis? Den gensidige Tillid, Enhed og Besiddelse
giver Ro og Kraft, det fælles Maal vier Kræfterne sammen,
fordobler Styrken, formindsker Byrden. Deler I ikke samme
religiøse Tro, er begge forvissede om Kærlighedens
altbesej-rende Magt?
— Nej. Vor religiøse Overbevisning er forskellig, vor
Forstaaelse af Kærligheden er derfor forskellig. Disse Forskelle
viser sig tydelig i vort Syn paa Ægteskab. For hende er
Ægteskabet den harmoniske Enhed af alle tre menneskelige
Bestanddele : Legeme, Sjæl, Aand. Som i en og samme Ring
glide de i Ægteskabet uadskilleligt over i hinanden, tilsammen
viede af Gud, og tilsammen et Pant paa den Guds Naade, der
viede dem. Ægteskabet er den usynlige Forbindelse mellem det
første uskyldige Menneskepar i Edens Have, Jordelivets Synd
og de Salige i Paradis. Det er Kærlighedens Hængebro.
Sindbilledet paa Vejen, Sandheden og Livet.
Men for mig stiller Ægteskabet sig, nu da jeg har lært den
sande Kærlighed mellem Mand og Kvinde at kende, som
Stansning, en Hindring paa Vejen. Den legemlige Besiddelse er
en Knude i Udviklingen for den, der har kæmpet sig frem fra
Legeme til Sjæl, til Aand. Hvad der som sanseligt fristede og
berusede, spillende mellem Synd og Salighed, hvad man som
Pligtmenneske bekæmpede og beherskede og som Aand saa
skamfuld tilbage paa, ophøjes nu pludselig til Pligt og sand
Kærligheds Udtryk. For den andens Skyld skal man
nedværdige sig selv, omsætte Aandens Kraftevne i Sanselighed, maale
eget Værd i Brændevinsgrader, ja endog æstetisk foragte sig
selv som en sløv Drøvtygger, der afæder et Blomsterbed. Og
hvorfor al denne Tilbagegang! For Gaardens Skyld, for
Driftens Skyld, for Slægtens Skyld.
Men toner saa med eet Trompetens Lyd, og Kejseren
kalder, saa kender man ogsaa straks Røsten. Man slipper alt. Et
Haandtryk til Farvel. Med et raskt Ryk Flinten ned. fra Væg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>