Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Hjem. Da hun ikke traf ham, skrev hun her et Brev til ham.
Dette findes ikke mere. Hun har selv, da hun femten Aar
senere ved hans Død fik dette tilligemed sine øvrige Breve
til ham tilbagesendt, brændt dem alle. Men han har flere Gange,
baade i digterisk Fremstilling og til egen Erindring gengivet
dets Indhold. En af Gengivelserne lyder saaledes: „Istedetfor
at lade Sagen nu være afgjort, gaar hun op paa mit Værelse
i min Fraværelse og skriver mig en aldeles fortvivlet Billet,
hvor hun besværger mig for Jesu Christi Skyld og ved Mindet
om min afdøde Fader ikke at forlade hende." I en anden
Gengivelse hedder det videre om dette sidste: „Hun kan ikke leve
uden mig, det bliver hendes Død, hvis jeg forlader hende."
Ingen har i Fremstillingen af denne Begivenhed og de to
Aars Sjælekamp, der fulgte efter, inden Skilsmissen helt var
fuldbragt, været saa uretfærdig mod Søren Kierkegaard som
han selv i sine udgivne Skrifter. Da Forholdet helt var hævet,
hun forlovet med den, hun først havde følt sig bunden til, og
siden dennes trofaste Ægtemage, tog Søren Kierkegaard, hvis
ydre Liv frembød saa faa Begivenheder, denne Selvoplevelse
op til digterisk Behandling, men ganske naturligt, set i den
nye Belysning, som Begivenhedernes Gang og Udfald nu
kastede over dem. Denne Belysning lagde et svagt komisk
Skær over den af Parterne, der havde taget Sagen altfor
alvorligt. Uformærkt vaktes herved en Trang hos ham til at
indtage en Slags Dækstilling ikke blot over for hende, men
over for „Kvinden" i Almindelighed. Da hans egne
Erfarings-forhold over for Kvinder — til hans Moder, hans Søster, en
forstandig Veninde og sidst til hans Elskede, — hermed
afsluttedes, saa fortonede lidt efter lidt Billedet af „Kvinden" sig for
ham til et svagt ufuldkomnere Væsen, der ikke ejer Mandens
religiøse Dybde.
Denne bitre og begrænsede Synsvinkel holdt sig hos Søren
Kierkegaard en 6—7 Aar efter Skilsmissen. Saa medførte
forandrede ydre Omstændigheder, at Billedet af hans fordums
Elskede vaagnede hos ham paa ny og i Erindringen genvandt
sin tabte Skønhed og Glans. Under denne Form bevarede han
det til sin Død.
Man kan bedømme, som man vil, det Syn paa Kvinden, som
i disse 6—7 Aar kommer til Orde i Søren Kierkegaards under
paatagne Navne udgivne Skrifter. Man kan enten, som vi her,
se deri et Udtryk for et saaret Sinds menneskelige Svaghed og
Ømtaalighed. Eller man kan søge at bortforklare alt Personligt
deri, betragte det blot som Tankespil med opstillede Muligheder,
hvortil maaske noget helt andet Oplevet for hans let tændte Ind-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
