Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
bildningskraft har afgivet den tilfældige Strygeflade. Kun een
Ting staar fast: Ved at slutte fra hine 6—7 Aars mange
Fremstillinger af ophævet Forhold mellem to Elskende til, hvad der
var foregaaet mellem Søren Kierkegaard og hans Forlovede, da
de skiltes, vilde man foretage en meget mislig Fejlslutning.
Heldigvis har Søren Kierkegaard selv — om end meget
mod sin Vilje — ført det afgørende Bevis herfor ved at
efterlade paalidelige Vidnesbyrd om, hvad der virkelig foregik.
Hans Eneboer-Vane at samtale skriftligt med sig selv i sin
Journal eller i løse Optegnelser, der efterhaanden blev ham
uundværlige som Erindrings-Haandbog i hans egne Oplevelser,
medførte, at han udsatte selv at tilintetgøre dette Hjælpemiddel,
indtil hans sidste Sygdom og Døden afsatte ham som dets Ejer.
Hans udtrykkelige Bestemmelse om, at visse Breve efter hans
Død skulde tilintetgøres, blev heller ikke efterkommen.
Tilsammen har disse Omstændigheder reddet de to afgørende
Vidner: Hans Optegnelser til sig selv og hans Breve til andre.
Man gyser ganske vist over menneskelig Ulydighed ved at
læse Paaskriften paa en særlig Pakke af disse Breve: „Denne
Pakke bliver efter min Død at brænde uaabnet. Dette er til
Efterretning for de Efterlevende. Den indeholder ikke Værdi
for 4 Skilling." Men efter at man selv har gjort sig til Partner
med i Overtrædelsen ved at gennemlæse dem, priser man de
Efterlevende, fordi de ikke har efterkommet den Afdødes Vilje.
Thi just herved har de befriet ham fra at overvældes og afløses
af den utaalelige Karikatur af ham selv, der — ikke mindst
hvad hans Forlovelse og dens Ophør angaar — under Paaskud
af at være en Figur i hans Skrifter, paatrængende har søgt at
antages for den virkelige Søren Kierkegaard. Den Myte, at det
ogsaa forholdt sig saa, vilde, i Mangel af Livstegn fra Søren
Kierkegaard selv, utvivlsomt være gaaet over i Historien som
Sandhed, og denne lidt vindige, selvglade og forlorent
overlegne Person, som Søren Kierkegaard i sin Fremstilling
stundum selv med fin Ironi har haft til Bedste som
Skæbnekonstruktør og Humbugmager, uhindret have sat sig tilrette i den
ledige Plads. Hvor sandsynlig denne Udvikling vilde have
været, kan endnu prøves ved et lille, men betegnende Træk.
Da Søren Kierkegaard henved ni Aar efter sin Forlovelse atter
genvandt sit oprindelige Blik for sin Ungdomselskedes Værd,
havde Mellemtidens nye Indtryk og Forskydninger i hans
Erindring haft til Følge, at han i et enkelt svagt Øjeblik endnu, i
en tilfældig Vending eller i et forgemt Udtryk, kunde synes
udsat for at imponeres og overlistes af dette* sit falske andet Jeg.
Det er hele dette Fejlsyn — hvorfor Søren Kierkegaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
