Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Som ethvert Under var dette længe ubevidst forberedt i
ham. Underet bestod egentlig blot i, at det med eet brød frem i
hans Bevidsthed som vaagnet Liv, som nytændt Lys, som
fuld-baaren Evne. Det var jo det samme, som han fra lille af havde
følt som Savn og Trang, famlende grebet efter i sine danske
Stile, sine Stuevandringer med Faderen, sine Avisartikler, sin
Journal, Bogen om H. C. Andersen. Det sidste, Ribbenet,
hvorom det hele var blevet formet, var endelig hans
Afhandling om Sokrates.
Men det, der havde givet det nye Væsen sin Fylde, Liv,
Lød og Hjertevarme, var dog hans Samliv med Regina. Som
Sollys over Muld havde dette fremlokket i hans Sind et
Blomsterflor af Skønhedsindtryk, Forstaaelse, Mildfang og
Godvilje. Og hvor underligt! Just nu, da de reves fra hinanden og
skiltes for bestandig, saa brast ikke dette deres Forholds
Virkning eller blødte ud som blodig Saarside. Nej, tvættet i
Taare-bad stod det rent og klart tilbage i hans Sind som et Seglaftryk,
et usvigeligt Troskabstegn. Og omsat i Minde fik deres Samliv
netop nu lødigere Værd og Glans. Der groede ligefrem Haab
deraf, Haab om en Tid, hvor han skulde bringe hende det,
hun havde frembragt i ham, som hendes Sejrspris og Løn.
Det var maaske det ejendommeligste ved Underet, at det
samlede alt i ham, Fortid og Fremtid, og gav ham det fornyet
tilbage. Hans Modersmaal blev med eet hans eget i dybere
Forstand end tidligere. Det smilte i ham som Minder, som
Lysskær paa Hillerøds røde Tage, som Søbrus fra Gilleleje, som
Spejlblink i en stille Skovsø, som Posthorns Kald, som en
Gadedrengs muntre Fløjten. Det vilde ud, det vilde frem. Det
væved ikke blot Tankespind og Delings Forskel, det svulmede
nu i Forsæt, viste Fremtids Vej. Alt hvad han tidligere havde
vægret sig ved at forestille sig klart, om han blot som Forsker
skulde gennemleve Livsværdierne, eller om han tillige skulde
være i Stand til at fremstille for andre sit samlede Udbytte,
det laa nu paa een Gang aabent for ham som det forjættede
Land: Han skulde magte begge Opgaver. Et Fremtidsbilled
saa stort, at det i samme Nu gjorde sky og fyldte med usigelig
Kraft.
Hvad var det, der var timedes ham? Han, der fra Naturens
Haand var saa besynderligt udstyret, med et Livsmod som
faa og med rige Aandsevner, men med et svagt og skrøbeligt
Legeme, der alt i Barneaarene ved et Fald fra et Træ havde
faaet et Knæk, som aldrig forvandtes og anviste ham for
bestandig Plads som vanfør fattig Undtagelse; han der havde
faaet en Fader, hvis Tungsind og Opdragelse af ham græn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
