Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
jeg. Hun sagde: „Kys mig." Det gjorde jeg — men uden
Lidenskab. Forbarmende Gud!"
I Bladranden har Søren Kierkegaard her tilføjet: „Hun
fremtog en lille Seddel, hvorpaa stod et Ord af mig, hvilken
hun plejede at bære paa sit Bryst, den fremtog hun og rev den
stille i Smaastykker og sagde: „Saa har Du ogsaa drevet et
rædsomt Spil med mig."
„Hun sagde: „Holder Du da slet ikke af mig"; jeg svarede:
„Ja, naar Du bliver saaledes ved, saa holder jeg ikke af
Dig.«
„Hun sagde: „Blot det ikke maa være for sildig, naar Du
fortryder det" — hun sigtede til Døden. Jeg maatte grusomt
gøre en Spøg dermed, og sagde, om hun mente, at jeg skulde
komme ligesom Wilhelm i Burgers Lenore."
„At træde ud af Forholdet som en Skurk, om muligt en
top-maalt Skurk, var det eneste, der var at gøre for at arbejde
hende flot og give hende Fart til et Ægteskab."
[Derpaa hedder det videre i selve Teksten]:
„Saa skiltes vi ad. Jeg tilbragte Nætterne grædende i min
Seng. Men var om Dagen den sædvanlige, mere kaad og vittig
end nogensinde; det var nødvendigt."
Om de fjorten Dage efter Bruddet og inden han forlod
København (11.—25. Oktober) skrev Søren Kierkegaard i
December samme Aar: „Jeg anvendte de 14 Dage i København
til at overbyde mig selv i Frækhed." Og et andet Sted: „I
Byens enstemmige Dom har jeg et Bevis for, at jeg har
baaret mig rigtigt ad."
Disse Ord var ikke overdrevne. Begivenheden vakte en
Opsigt, som nu til Dags kunde forekomme utrolig. København
var den Gang en lille By, hungrig efter interessante Nyheder.
En hævet Forlovelse, der den Gang forekom langt sjældnere
end et hævet Ægteskab nu til Dags, var en Fællesoplevelse,
hvoraf der kunde nydes godt i lang Tid. Hele Byen tog Parti,
og Biomstændigheder opsporedes og drøftedes med en Alvor,
der langt overtraf politiske Spørgsmaal, ja selv nye Bøger og
Teaterstykker. Dette var jo Virkelighed, Livet selv. Den
sidste betydelige Lækkerbidsken af denne Art — da Christian
Winther for en 4—5 Aar siden uventet havde forlovet sig
med den beskedne, smukke, men ukendte Sophie Hansen og
ligesaa uventet havde hævet Forlovelsen og sendt hende
Digtet „Ravnens Kvide" — var nu allerede ved at blive lidt vel
gammel. Den havde delt By og Land i to Partier; endnu
mindedes man med Taknemmelighed, at Poul Møller ridderligt
havde taget hendes Parti, og at hun, efter at Forlovelsen var hæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
