Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
en Anden, hvor meget Smerteligt der end laa for den
menneskelige Stolthed deri, jeg skulde dog være glad; men nu
fortærer hun sig selv i Sorg over, at jeg, som kunde gøre hende
lykkelig, ikke vilde det. Og i Sandhed, jeg kunde have gjort
hende lykkelig, naar ikke etc.
Og uagtet det er uklogt for min Rolighed, kan jeg dog ikke
aflade at tænke mig det ubeskrivelige Øjeblik, da jeg vendte
tilbage til hende. Og uagtet jeg ellers troer, at jeg er temmelig
stærk i at lide, hvad jeg anseer for Guds Straf over mig, saa
bliver dette mig stundum for tungt. Tillige synes jeg, at jeg
har gjort Uret mod hende ved ikke at lade hende vide, hvor
meget jeg lider. Og naar jeg stundum tænker paa, at jeg sagde,
at Videnskaberne vilde tabe en Dyrker i mig, saa føler jeg kun
altfor vel, hvor usandt det var, thi netop derved, at jeg ikke
bliver hos hende, har Videnskaben tabt, hvad den kan tabe i
mig; thi kun paa hende tænker jeg, og jeg er overbevist om,
at hun ikke lider saa meget som jeg. Gud give, at der dog blot
af min Liden maa følge noget Godt for hende."
Dette er en af de mest aabenhjertige Tilstaaelser, Søren
Kierkegaard har nedskrevet. Den forraader en Tankegang, som
baade han selv og hans Forfatterskab siden har søgt at tilsløre:
Den Udvej mellem ham og hans Tungsind, som hans
Kærlighed til hende oftere har fristet ham til, og som endnu staar
vinkende for ham. Den bestod i intet mindre end at bryde med
hele Tungsinds-Aaget og den Gud, der havde gjort dette til
hans Religion, i en kort Stund dele Kærlighedens lyse Lykke
med hende og saa, naar Tungsindet paany overvældede ham,
selv skære Livstraaden over, turde træde frem for Gud og
sige: Jeg havde Valget mellem Lyssind og Tungsind,
Kærlighed og at volde en Anden Smerte. Jeg valgte Lyset og
Kærligheden. Døm mig, hvis jeg har fejlet!
Men foruden dette Hovedpunkt er der enkelte andre Sider
af denne Tilstaaelse, der kaster klart Lys baade tilbage og over
hans egen Tilstand i Øjeblikket. Den oplyser for det første en
af ham før kun lidet fremhævet Bevæggrund hos hende til at
holde fast ved ham: Frygten for, at hans Tungsind skulde kunne
drive ham til Død for egen Haand. Og dernæst belyser den
en Forandring, der er foregaaet hos ham selv under Opholdet
i det Fjærne. Afstanden fra hende og Fædrelandet, Følelsen
af den flygtede Skurks bitre golde Ensomhed i det Fremmede,
hvor hans hele Betydning indskrænker sig til et
Værelse-Nummer og en Plads ved et Hotelbord, har øjensynligt udøvet
Virkning paa ham. Hans tidligere Syn paa sig selv i
Tankespejlet har skiftet Præg. Tidligere — og senere i sin hele For-
21«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
