Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
„Hun elskede ikke min velformede Næse, ikke mine smukke
Øjne, ikke mine smaa Fødder, ikke mit gode Hoved. Hun
elskede kun mig — og dog forstod hun mig ikke."
Først ved oppe fra Dækket at se ud over Havet synes han
at have genvundet sin Fatning.
„Naar Maanen saaledes reflekterer sig i Havet, da er det,
som om den spillede paa Strenge." „Det er dog intet Under,
at man har kaldt Havet Alts Moder — naar det saaledes
vugger et Skib mellem sine Moderbryster."
„Det er dog velgørende engang imellem at føie, at man er
i Guds Haand, og ikke evig og altid snige sig omkring i en
velbekjendt Bys Krinkelkroge, hvor man altid veed en Udvej."
Opholdet i Berlin under de fremmede Omgivelser var saa
langt fra at bringe ham Ro, at det tværtimod æggede Tanken
til med endnu større Inderlighed at krese om hende. Hans
Journal giver her et dybt Indblik i, hvad der fyldte hans Sind.
„Og mener Du da ikke, at jeg længes efter at give hende
dette Bevis paa min Kærlighed, denne Oprejsning for al den
Ydmygelse, hun dog maa have lidt af deltagende Slægt og
Venner (Gud veed, det var ikke min Skyld, at det skete saaledes)
[hvad her sigtes til synes at have været meddelt i Marginen,
der bag efter er fjernet] ved endnu engang at styrte frem, ved
at vise, at det var ikke Hensyn til Pligt, ikke Frygt for
Menneskers Omdømme, der lod mig blive hos hende — men at
jeg, det ustadigste af alle Mennesker, dog vendte tilbage til hende.
Hvor vilde de ikke blive beskæmmede, hvor vilde de ikke
blive afbrudte i deres tandløse Kællingesludder, hvormed de
vel er i Stand til at forkvakle den Pige, jeg engang satte en
Ære i at kalde min. Og i Sandhed, dersom jeg ikke afskyede
Selvmord, dersom jeg ikke følte, at alle slige Dyder er
glimrende Laster, da vendte jeg tilbage til hende — for derpaa at
ende mit Liv, en Plan der desto værre altfor længe har
foresvævet mig og som gør, at Skilsmissen fra hende bliver mig
dobbelt tung, thi hvo elsker dog som en Døende; og saaledes
har jeg egentlig altid tænkt mig, hver Gang jeg hengav mig
til hende; — at leve med hende i den rolige, tillidsfulde
Betydning, som dette Ord har, er aldrig faldet mig ind. Det er i
Sandhed til at fortvivle over. Det var mit eneste Ønske, at jeg
maatte blive hos hende; men fra det Øjeblik, jeg følte, at det
maatte gaa galt, og dette Øjeblik kom desværre altfor tidligt,
besluttede jeg at indbilde hende, at jeg ikke elskede hende. Og
nu staar jeg der, hadet af alle Mennesker for min Troløshed,
tilsyneladende Skyld i hendes Ulykke, og dog er jeg hende
trofast som altid. Og kunde jeg endda se hende lykkelig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
