Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Gang en slig Tanke falder mig ind, og det sker i Almindelighed
mange Gange om Dagen, saa forandrer jeg den til Bøn for
hende, at det i Sandhed maa blive til Bedste for hende, som
jeg ønsker det."
Han søgte saaledes religiøst at tysse Stemningerne til Ro.
Men dette vilde dog næppe være lykkedes ham, hvis der ikke
samtidigt — ligeledes religiøst — var bleven aabnet en Ventil
i hans Sind, hvoraf hele den indre feberhede
Stemningsfylde kunde bryde ud og skaffe sig Luft. Guden i hans Indre,
der ved Sokrates’ Hjælp havde tændt Forstaaelsen i ham af
ham selv som Undtagelse, havde tillige anvist ham et godt
Stykke Arbejde at udføre. Den Parolbefaling og Marchordre,
som han forgæves havde villet lvtte sig til i Schellings
Forelæsninger, var allerede til Stede som spirende Tanke og Forsæt
i hans eget Indre, som vinkende Kald og Plan.
Vi har tidligere berørt dette under Omtalen af det
Gennembrud, der foregik i ham, da han tynget af Faderens Tungsind
følte sig religiøst afskaaren fra Ægteskab, men i sin Vaande
fandt Trøst i ved Studiet af Sokrates at opdage sig selv som
Undtagelse og anende at fatte den Opgave, der var stillet ham:
At kortlægge Vejene, der førte op til Sandheden og Livet i Guds
Naade. Vi saa den Gang dette Kald i Aabenbaringens Glans og
Undfangelsens Glød for at forstaa dets Betydning for hans hele
Livsbane. Men vi saa tillige, at den første Omstraalings
Klarhed nødvendigt senere maatte vige for Gennemførelsens
Hver-dagsslid og det begyndte Arbejdes jævne Belysning og mere
begrænsede Synskres.
Nu havde han lagt Haand paa Arbejdet og var troligt i Færd
dermed. Det handlede selvfølgeligt om, hvad han selv havde
følt og oplevet. Men just her, hvor man endnu befandt sig ved
Bjergets Fod, faldt det naturligt, baade af Hensyn til Læser
og Forfatter, ikke at bruge for skræmmende en Maalestok, tale
med nænsom, næsten kærtegnende Forstaaelse om selv de
mindste Bakkedrag og inden for det Guddommelige lade
Pligtens Bud, Genius fra Gilleleje, det milde Forsyn, Kirkens
Søn-dagsgud og Tungsindets strenge straffende Gud endnu saa
temmelig ubestemt glide i eet, ikke sondre for stærkt mellem Guden
og Gud.
Bogen, han var ved at skrive, kaldte han „Enten-Eller". Den
handlede om de to første Hvile- og Udsigtspunkter paa Livets
Vej, mellem hvilke Forskellen i Højdeforhold tydeligt gør sig
gældende, og den vandrendes Valg derfor maa kræves. Det
første Hvilepunkt var Nydelsen, det andet var Pligten. Det
første kaldte han det Æstetiske, det andet det Etiske. Og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
