Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
og hun, som, om hun end ikke troede, at jeg var falsk, dog
visselig troede, at naar jeg først var bleven fri, vilde jeg aldrig
vende tilbage! Men rolig min Sjæl, jeg vil handle fast og
bestemt ud af den Anskuelse, jeg anseer for den rigtige. Ogsaa
mine Breve vil jeg vaage over. Jeg kender mine Stemninger.
Men ved et Brev kan jeg ikke, som naar jeg taler, øjeblikkeligt
fordrive Indtrykket, naar jeg seer, det bliver for stærkt."
Han fik da følge sin lagte Plan, spærre sig inde i
Skurkerollen, holde skarp Kontrol med sine Breve og hvert et Udtryk,
og inderst inde søge at holde Styr paa de stormende
Stemninger. Men selv blot dette sidste var svært og næsten umuligt.
De søgte paa alle mulige Maader at sprænge Skranken. Hør
blot paa et Par af dem:
„Det veed jeg med mig selv, at endnu i dette Øjeblik, hvor jeg
kun altfor meget føler, hvor meget Værdi Penge har for mig,
dersom hun ønskede den, min hele Formue stod til hendes
Tjeneste, og jeg vilde takke Gud for, at han gav mig denne
Anledning til at bevise, hvor meget jeg holdt af hende."
— „Hvor det dog er ydmygende for min Stolthed, at jeg ikke
kan vende tilbage til hende. Jeg havde sat al min Stolthed i at
blive hende tro, og dog tør jeg det ikke. Jeg er ikke vant til at
sætte min Ære i min Skændsel — Trofasthed har jeg altid sat
min Ære i. Og dog maa jeg staa i hendes Øjne som en
Bedrager, og det er den eneste Maade jeg kan gøre godt igen, hvad
jeg har gjort galt. Med en rædsom Konsekvens til Trods for
alle mine egne inderlige Ønsker, thi de udvortes Anfægtelser af
Mennesker, som vil trænge ind paa mig, agter jeg ikke stort,
har jeg holdt Stand. Og dog plager en Angst mig endnu. Sæt,
hun ret inderlig er bleven overbevist om, at jeg er en Bedrager,
sæt, hun forlover sig med en Anden, hvad jeg i mange Maader
naturligvis maa ønske — sæt, at hun da pludselig faar at vide,
at jeg virkelig har elsket hende, at jeg af Kærlighed til hende
har gjort det, af inderlig Overbevisning om, at det maatte gaa
galt, eller allenfals, at jeg med den største Glæde af Verden
med Tak til Gud vilde dele min Glæde med hende, men ikke
min Sorg — ak, det Sidste kan blive værre end det Første."
— „Atter idag har jeg taget mig i et Forsøg paa at bringe
hende en Slags Efterretning om, lade hende ane, at jeg dog
elsker hende. Mit Hoved er saa opfindsomt, og det har noget
tilfredsstillende ved sig, naar man troer at have fundet et snildt
Raad. Jeg vilde skrive et Brev til Hjemmet, der skulde trykkes.
Overskriften skulde være: „Min [r]", det var nok for hende.
Brevet selv kunde være fuldt af fine Hentydninger. Dog jeg
maa lade det være; jeg ydmyger mig under Guds Haand. Hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
