Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
lidt for langstrakt baade i Udtværen og i Lad-væren." Men i
Baggrunden grinede Verdens-Ironien: „Nej, du er netop af
mine Folk, Du viser din Kærlighed til Pigebarnet ved at forlade
hende, og din Kærlighed til Pligten ved selv at optræde som
Skurk. Ret saa! Forsvar det bare og bliv opbyggelig tillige!"
Det var til at miste Forstanden over, alle disse Modsigelsens
Braadsøer, mellem hvilke han maatte styre, medens de
samtidigt som Stemninger holdt Styr i hans eget Indre. Der
krævedes hele hans religiøse Overbevisnings Styrke, hans sikre
Forvisning om at handle i Overensstemmelse med Guds Vilje,
for under saadanne Forhold at kunne holde fast paa Rorpinden
og rette sig efter Bestikket. Men ejede han ikke denne
Forvisning? Over for Verden spillede han Whist. Whist betyder
Tavshed. Han spillede med blind Makker. Ingen forstod ham, og
alle dadlede hans Spil. Men var det ikke rigtigt alligevel? Gud
alene saa ham i Kortene og kunde bedømme, og Gud lod ham
jo tage Stikkene hjem. Thi det var at tage Stik hjem, hvad der
efterhaanden hændte ham i Berlin. Han begyndte trods alle
Hindringer og Mangel paa Adspredelse at føie sig raskere. Han
fornam under Arbejdet en Kræfternes Svulmen i sig, en
Frembringelsens Smerteglæde, en vaagnende Forstaaelse af sin
Personligheds Egenart, — Hede ved begge Poler, men med et
Ækvatorbælte af isnende Beslutnings- og Viljeklarhed — han
fattede og lærte at nyde sin ejendommelige Form for Harmoni
— ikke hvilende Ro, ikke gyngende Ligevægt, men
Saddelfasthed under Karriere. — Var ikke alt dette tydelige Tegn paa,
at Gud var med i Spillet og bifaldt hans Spillemaade?
Han fik Mod til at gaa videre, spille højere. Efterretningerne i
Emil Boesens Breve syntes at tyde paa, at hendes Udvikling
gik sin normale Gang. Hun var naaet til at hade ham.
Øjeblikket var da vist nu inde til at gaa videre og lære hende ogsaa
at foragte ham. Herved vilde det sidste Baand, der bandt hende
til ham affryses, og han vinde sin fulde Frihed. Som bedste
Middel til at opnaa dette Maal maatte et uværdigt
Kærlighedsforhold til en anden synes at foretrækkes. Aaret efter
anbefalede han i hvert Fald i „Gentagelsen" samme Middel i et
lignende Tilfælde, hvor Helten dog viste sig for svag til at
gennemføre det.
Selv syntes han stærk nok dertil. Det fornødne lod sig let
opdigte og sandsynliggøre i Berlin, selve Afstanden virkede
forstærkende. Og med to saa paalidelige Budbringere som Emil
Boesen og Sibbern maatte Rygtet kunne antages velforvaret at
naa til rette Vedkommendes Kundskab. Han skrev den 14.
December til Boesen og Dagen efter til Sibbern. Blev den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
