Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
kun bekymret forarget selv, var den anden Mand for i Embeds
Medfør og sjælekyndigt at befordre Pakken „Det er dog for
galt" til den, hvem det tilkom at blive oplyst.
Vi kan følge Historiens Tilbliven. I sin Journal skrev Søren
Kierkegaard følgende: „Her i Berlin udfører Demoiselle
Hedevig Schulze, en Sangerinde fra Wien, Elviras Parti. Hun er ret
smuk, determineret i sin Optræden, — hun har i Gang, Højde,
Paaklædning (sort Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker) en
paafaldende Lighed med en ung Dame, jeg har kendt. Det er
dog et besynderligt Tilfælde. Jeg maatte ordentlig anvende lidt
Magt mod mig selv for at fordrive det Indtryk."
Denne Lighed, dette Erindrings Stik om den, han elskede,
maatte nødvendigvis gøre stærkt Indtryk paa ham. Kort forud
havde han om Regina skrevet i Journalen: „Bestandig svæver
min Tanke mellem Skikkelser af hende — hun er ung, livsfro,
sjæleglad, gennemsigtig, kort saaledes, som jeg maaske aldrig
har set hende — hun er bleg, indsunken i sig selv, venter paa de
ensomme Timer for at græde, kort saaledes som jeg maaske
heller aldrig har set hende." Og nu saa han hende med eet
lyslevende for sig i en Mellemskikkelse, paa een Gang ung, skøn
og bedaarende og dog sorgfuld, Genstand for Medynk, en
Elvira, om hvem Tonerne vemodigt lød: „Taarer for Dig
skal rinde — arme bedragne Kvinde". Det var hende, hans
Elskede og dog en vildt fremmed, kun knyttet til ham ved
Erindringen om hende derhjemme, som han selv grusomt havde
forladt og dog aldrig kunde glemme. Vist maatte dette Møde —
Synet og Erindringen — gøre et dybt Indtryk paa ham.
Men, som det nu en Gang var hans Natur, af de faa og ringe
Begivenheder i hans Liv skabte hans Fantasi et Utal af
Muligheder og Forgrenings-Tilfælde, hvormed hans Tanke syslede,
og hvoraf den blandt andet frembragte en hel Verden af
Til-lægsvæsener, tjenlige til Brug ved hans Forsøg, Inddelinger og
mikroskopiske Undersøgelser. I nærværende Tilfælde fremgik
der af ovennævnte enkle Begivenhed, efter at det første stærke
Indtryk havde sat sig, gennem Krysning, Omsætning og
For-søgsprøver til Slut et ikke ufarligt Serum, et indvortes
Lægemiddel mod Efterveer af Hengivenhed over for en troløs Skurk.
Selvtilfreds med sin Opfindsomhed og fuld af Omhu for den
Lidende afsendte han, efter i Tankerne paa Lægevis at have
sat Kors over Recepten, sit fordrivende Undermiddel til
Danmark.
I Brevet til Emil Boesen tog Recepten sig ud som en
indlagt Seddel, holdt i en egen flot og forsoren Tone, og som løs
Seddel egnet til at bringes videre uden at røbe Brevets øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
