Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ved Vejen
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. —
Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte
Armene. Han havde blundet saa smaat over
Regnskaberne.
Han fik tændt en Cigarstump og gik ud paa
Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og
Hænderne i begge Jakkelommerne, saa’ man
Løjtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt
Rundingen fra Kavalleriet.
Fem—seks Bønderkarle var kommet og stod og
skrævede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen;
Stationskarlen slæbte Godset frem, en enlig grønmalet
Kasse, der saa’ ud som den var tabt ved Kanten af
Vejen.
Præstens garderhøje Datter rev Perronlaagen op og
kom ind.
Stationsforstanderen slog Hælene sammen og hilste.
— Hvad vil Frøkenen idag, sagde han. Naar
Stationsforstanderen var „paa Perronen“, konverserede han i
samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne
i Næstved i gamle Dage ved Kavalleriet.
— Gaa, sagde Præstens Datter. Hun havde nogle
underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom
det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun
talte med.
— Forresten kommer Frøken Abel hjem.
— Allerede — fra Byen?
— Ja—a.
— Og der er stadig ingenting, der blinker?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0017.html
