Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stationsforstanderen spillede med højre Haands Fingre i Luften,
og Præstefrøkenen lo.
— Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede
mig og løb fra dem...
Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel,
Enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af
Frøken Jensen. Enkefruen saa’ resigneret ud.
— Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin
Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om Høsten.
De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i
København. „Min Søster Etatsraadinden“, sagde Fru
Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde Sal og levede
af at male Storke, der stod paa ét Ben, paa
Terrakottasager. Fru Abel sendte altid Døtrene af med alle gode
Ønsker.
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.
— Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra
Ida-Yngst.
— Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen.
— Men bedre at ha’e sine Kyllinger hjemme, sagde
Fru Abel og saa’ ømt paa Louise-Ældst. Fru Abel
maatte tørre Øjnene ved Tanken.
De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens
Kyllinger med at skændes og sy ny Besætning paa
gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
— Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog,
om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen...
Frøken Jensen nikkede.
Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen,
og en Vogn rullede frem.
— Det er Kiærs, sagde Præstefrøkenen. Hva’ ska’
de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.
— Ja — Proprietær Kiær kom ud af Vognen — det
maa De nok sige — ligger Madsen ikke der og faar
Tyfus midt i den værste Tid, saa man maa sørge for
Stedfortræder telegrafisk — og saa Fa’en véd, hva’ man
faar for Skrab... Han kommer nu...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>