Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han
vaagnede paa Klokkeslet:
— Nu er der vel tænkt udførligt over Statens Bedste,
sagde han og fik Kaffen, før han gik paa Værkstedet.
— — Da Faderen døde, blev det jo helt anderledes.
Katinka kom i Institut med baade Konsul Lassons og
Borgmesterens Fanny.
Og hun blev ogsaa bedt til Konsulens...
De andre Søskende kom alle ud. Hun blev ene hos
Moderen.
De Aar var Katinkas bedste, dér i den lille By, hvor
hun kendte alle, og alle kendte hende. Om
Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu
paa Forhøjningen, hvor Moderen havde det Vindu med
„Spejlet“; Katinka broderede „fransk“ eller læste.
Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i
Vinduerne ud over det hvide Gulv...
Katinka læste mange Romaner fra Lejebibliotheket,
om fornemme Folk, og ogsaa Digte, som hun skrev ind
i en Bog...
— Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy.
Ej, hun er i den gule Hat...
Tinka saa’ op: Hun skal til Spil, sagde hun.
Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen
og spurgt med Fingrene, om de kom til „Halvti’et“...
— Det er dog græsseligt, hvor Ida Levy gaar skævt
paa sine Hæle, sagde Tinka, hun saa’ efter hende.
Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.
De gaar forbi, én efter én. Godsforvalteren og de to
Løjtnanter, og Fuldmægtigen og Doktoren. Og de hilser,
og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver.
De véd, hvor hver gaar hen og hvad han skal der.
De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat.
Og de gør hver Dag de samme Bemærkninger om de
samme Ting.
Minna Helms gaar forbi og nikker.
— Saa’ du Minna Helms, siger Moderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>