Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ja. Og Katinka ser efter hende og skærer
Grimasser mod Solen:
— Hun kunde snart trænge til en ny Kaabe, siger
hun.
— Stakler — hvor skulde de faa ’et fra? Moderen
ser i Spejlet... Ja — sølle ser ’en ud, siger hun. Jeg
tror osse, de ku’ kante den. Men det er nok som Fru
Noes si’er — lidt har Fru Helms og lidt ta’er hun sig
a’et...
— Naar dog Fuldmægtigen gjorde Alvor af det,
sagde Tinka.
Klokken blev fem, og de unge Piger hentede
hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden
og mødtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede
og skiltes...
Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var
Mødrene med, og det gik mere stille til, ud ad
Stationsvejen.
— Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik
foran med Fru Levy: Hr. Bai... Saa har han fri
iaften...
Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og
blev rød. For Veninderne drillede hende altid med Hr.
Bai...
— Saa skal han ind og spille Kegler, sagde Fru
Levy.
Om Søndagen gik de i Kirke til Højmesse. Alle var
i Stadsen, og de sang, saa det lød under Hvælvingerne,
mens Solen stod ind gennem de store Korvinduer...
Thora Berg var saa slem at sidde ved Siden af i
Kirken.
Hun sad hele Tiden, mens Præsten var paa
Prædikestolen, og sagde: „Saa, du Gamle“, og kneb i Armen...
Ja Thora Berg førte an til Galskaber.
Om Aftenen fløj der en Regn af Smuld og Smaasten
op paa Tinkas Ruder...
Og de hørte et Spektakel og en Latter ned ad hele
Gaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>