- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
23

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og fløj ud i Haven og rendte Plænen rundt under Støj
og Latter, vilde som en Flok Føl...

Tinka var den stilleste af dem.

Der var en Hvisken med Veninderne i alle Kroge
og Sysammenkomster hos Levys, hvor de syede det
Tæppe, Tinka skulde staa Brud paa foran Alteret — og
Sangøvelser til Salmerne de skulde synge i Koret...

Saa kom Dagen og Vielsen i den pyntede Kirke —
den var saa fuld, Ansigt ved Ansigt. Oppe ved Orgelet
stod alle de unge Piger. Tinka nikkede op og takkede
og græd igen. Hun havde grædt hele Tiden som en
Vandhane.

Og saa kom de herover til Stilheden.

I Begyndelsen af sit Ægteskab var Tinka skræmt og
altid ængstelig, som om nogen vilde overfalde hende.

Der var saa meget, som hun ikke havde tænkt sig,
og Bai var saa voldsom i meget, hun mest bare led ved
og taalte, skræmt og usikker som hun var...

Hun var ogsaa saa ganske fremmed og kendte slet
ingen...

Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere
modtagelig, mest saadan lad efterhængende, som det laa i
hendes Natur.

Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit
Hækletøj, og hun saa’ paa ham, som han sad bøjet over
sit Bord — Haaret, der krøllede, faldt lidt ned over
hendes Pande.

Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen
om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan ind
til ham, stille — længe være saadan nær ved ham:

— Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai.

Hun bøjede sin Nakke hen til hans Mund og han
kyssede den.

— Maa jeg saa skrive, sagde han, og kyssede hende
en Gang endnu.

— Skriveper, sagde hun og gik fra ham.

Aaret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free