- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
24

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem
igen; og de bragte nyt og spurgte nyt.

De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest
Bai’s L’hombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden
Gang.

Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og
forresten var Fru Bai ikke af de bevægelige. Hun fik
aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang. Hun
var længe om hver enkelt Ting; Bai kaldte hende:
„Kommer imorgen“.

Børn fik de jo ikke.

Da Katinkas Moder døde, fik de Arven udbetalt. For
ene to Mennesker at være sad de i Velstand og havde
alt i Rigelighed.

Bai holdt af at spise godt, og han tog fra Aalborg
megen og god Vin. Han lagde sig noget ud, og han gik
rundt i sin Magelighed, mens Assistenten gjorde det
meste Arbejde. „Løjtnanten“ lagde han kun an uden
Døre.

Et Barn havde han oppe i Byen.

— For Satan, sagde han til Kiær, der var
Ungkarl... man er jo dog gammel Kavallerist... Og Pigen var
saa kælen som en Spurveunge...

Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe
i Landsbyen, hvor det var i Pleje.

Saadan gik Tiden.

Læse som før, da hun var ung Pige, gjorde Katinka
ikke mer. Bøgerne var jo dog det bare Digt.

I sin Sekretær havde Fru Bai en stor Papæske med
mange visne Blomster, Smaabaand og Florsdikkedarer
med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det var hendes
gamle Kotillonserindringer fra Klubben og „sidste
Abonnement“ i Pavillonen, naar der blev danset.

Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner
og ordnede det om igen og søgte at mindes, hvem der
havde givet hende det og hvem det.

Hun fandt det ud altsammen, og hun skrev Herrens
Navn bag pas hver Kotillonsorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free