Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet.
— Det gamle Skrab, sagde han.
— Lad det ligge, Bai, sagde hun... naar jeg nu har
ordnet det.
Og hun skrev videre paa sine Herrenavne.
Hun læste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de
Vers, hun den Gang havde skrevet af.
I den øverste Skuffe under Sølvskabet i Sekretæren
laa hendes Brudeslør og den visnede Krans af Myrter.
Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det
sammen igen...
Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe
og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes
Vane.
En Gang imellem glattede hun bare med Hænderne
over Sløret...
Det var begyndt at blive ganske gult, Brudesløret.
Men Tiden gik ogsaa. Det var ti Aar siden allerede...
Ja — hun var snart en gammel Kone. Hun var fyldt
to og tredive Aar...
... Godt lidte var Bais paa Egnen. Kendte for gode
og gæstfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom over
Ilden, naar nogen Bekendt var paa Stationen.
Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen
havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var
saa grumme ivrig i Tøjet.
Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt
at se hendes milde Ansigt. Hun saa’ ud som en ung
Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store
L’hombrer.
— Men der skulde være et Par Børn, sagde Fru
Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais
med Pastoren... De velhavende Folk — som havde
Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde
dér ensomme hen...
— Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde
Præsten.
— Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
