- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
31

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

31 VED VEJEN
— Gud bevar’s, v i 1 du gøre dig latterlig — men du
ta’er dine egne Støvler. Det si’er jeg dig, Ida . .
.
— Mo’r, si’ til Ida, hun ta’er sine egne Støvler —
altid render hun i mine Knap til Stationen . .
.
— Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen.
— Og mine Handsker — maa jeg være fri ...
Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa
Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre.
— Hva’ var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun
kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har
skrællet Kartofler.
— Ida stjæler mine Klæ’er. Frøken Louise-Ældst
græder af Arrigskab.
Enkefru Abel gør stille i Orden efter Ida-Yngst og
vender tilbage til sine Kartofler . .
.
Søde Fru Bai, siger Ida- Yngst i Døren — jeg
kommer ikke ind. Goddag, Hr. Huus, jeg ser saa ræd-
som ud ... Jeg kigger blot. Goddag . .
.
Frøken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst
under Regnkaaben.
— Det er, naar det nærmer sig Jul — man har saa
rædsom travlt , . . Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at
jeg kommer forbi.
Frøken Abel kom ind i Sofaen : Dejligt at sidde, sagde
hun.
Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun
maatte beundre. Frøken Ida Abel var saa ungdommelig
henrykt.
— Gud, det lille Tæppe . .
.
Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe.
— Aa, Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen
forbi.
Hun følte paa Tæppet . .
.
— Mo’er siger altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.
Enkefru Abel kaldte undertiden Døtrene for sine
„Flagreduer“, Men Navnet vandt ikke Hævd. Der var
noget ved Louise-Ældst, som absolut udelukkede Be-
grebet „Due“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free