Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
39 VED VEJEN
Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Frøken
Jensens Hænder og klappede dem sagte.
Den Gamle græd stærkere under hendes Kærtegn.
Katinka blev ved at klappe hendes Hænder.
De sidste Lysstumper brændte ned, og Juletræet stod
helt mørkt.
— Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde
Frøken Jensen, hvad for Snarer de end lægger for hen-
des Fod.
Frøken Jensen var igen landet ved Præsten og hans
„Ord“.
Katinka slap Frøken Jensens Haand. Hun syntes, der
var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede
Træ.
Bai slog Døren op til det lyse Kontor. Det var et
ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus.
— Lamperne, Marie, raabte Katinka og løb ind i
Kontoret med Pakken.
Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade
i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting.
Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa
glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og
det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade
at brænde . .
.
— Men dette var meget finere . .
.
Og hun blev ved at staa med Sjalet.
Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen
ud, og de drak alle et Par Snapse af den ægte Rom i
Theen.
Lille-Bentzen blev saa salig, at han løb over paa sit
Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet
paa mange Stumper Papir, bag paa gamle Tariffer og
Regnskaber.
Han læste højt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter.
Katinka sad og smilte med Huus’ fine Sjal om sig.
Frøken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og
Lille-Bentzen fløj halvflov ud i Køkkenet og valsede
med Marie, saa hun hvinte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>