Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
59 VED VEJEN
hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede
paa Jorden.
— Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka.
— Ja, Tiden gaar ...
— Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at røre sig.
Katinka hørte det først ikke. Saa var det, som om
Ordene pludselig indhentede hende:
— Ja, sagde hun og f6r let sammen.
Og lidt efter:
— Her har man jo sit Hjem.
De sad atter tavse.
Bai kom ind i Haven. Man kunde høre ham langt
borte. Han gjorde altid saa megen Støj — og før havde
der været saa stille i Tusmørket.
— Jeg henter Glassene, sagde Katinka.
— Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det
frie . .
.
Katinka kom tilbage med Glas og Flaske.
— Jeg har haft Selskab, sagde Bai.
— Af hvem?
— Af Frøken Ida. Hun rejser nu . .
.
— Hva’, Ida?
— Ja — og Bai lo — Frøken Louise er s’gu opgi-
vet ... Nu sætter de alle Sej! til for den lettere Skude.
Hun bli’r borte hele Sommeren.
— Naa, ja — ku’ det dog lykkes for den ene. Bai
sad lidt: Ja — hva’ Satan — saadan et Pigebarn maa
jo giftes . .
.
Bai udbredte sig tidt om Giftermaal og Ægteskab.
Han var noget af en Filosof i det Emne.
— Jeg gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var
af Lyst — men den gik ikke for Løjtnanten —
— Saadan er ’et, der er s’gu ingen Pardon — Pige-
børnene m a a til Brudeskamlen
— Og saa gaar ’et — man ser ’et jo — de lever
sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der
Børn . .
.
— Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
